Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Over 1000 kvm.: Aalborg får Danmarks største vinbutik

supervin-eternitten-1024x585

Aalborg er i forvejen et lille vinland.

Her findes flere populære vinbarer, vinbutikker og ikke mindst forskellige initiativer og festivaler, der understreger aalborgensernes interesse for vin.

Det er dog heller ikke længe siden, at MigogAalborg kunne bringe den triste nyhed, at en vinbutik i Aalborg måtte lukke.

Heldigvis er der også gode nyheder for dem, der ikke mener, der kan være for meget vin i Nordens Paris.

Inden længe får vi nemlig Danmarks største vinbutik.

Vinbutikken får adresse på Eternitten i lokalerne, hvor Coop365 senest lå.

I sommer lukkede den store forretning på Alexander Foss Gade, og siden har der været tomt.

Indtil nu.

Over 1000 kvm.: Aalborg får Danmarks største vinbutik

Åbner næste år

Supervin, der er én af Danmarks største online-portaler for handel med specialvin, har allerede en butik i Hjørring, der bryster sig af at være Jyllands største.

Men den butik, som de snart åbner i Aalborg, vil altså blive intet mindre end Danmarks største.

Det bekræfter Supervin over for MigogAalborg.

“Foreløbig åbningsdato hedder lige nu den 1. marts,” fortæller de.

Danmarks største vinbutik kommer altså til at rumme hele 1027 kvadratmeter med tilhørende varegård på 108 kvadratmeter.

Derudover får de hele 45 parkeringspladser til rådighed – lige foran døren.

Der er altså tale om nogle meget store ambitioner for et efterhånden stort firma, der forhandler et bredt udvalg af vine.

Speciale i italiensk – forhandler næsten alt

Supervins speciale er italienske vine, men de forhandler næsten alt – lige fra traditionelle rød- og hvidvine, mousserede og økologiske dessertvine.

De importerer fra hele verden, og varelageret rummer både nye og gamle tendenser fra den internationale verden inklusiv alkoholfrie vine samt spiritus, øl, specialøl og masser af chokolade og lækkerier.

Supervin er også flere gange årligt vært for nogle af Danmarks største vinfestivaler, hvor over 60 producenter mødes og præsenterer over 400 vine for gæsterne – og mon ikke, at Aalborg også får ekstra meget gavn af det i den kommende tid.

Du kan følge Supervin, og deres koncept, lige her.


Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.