Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Nedsætter priserne permanent:  Over 100 varer bliver billigere hos dagligvarekæde

Foto: Lidl Danmark
Foto: Lidl Danmark

Dagligvarekæden Lidl sænker fra søndag den 11. januar priserne på over 100 økologiske produkter i alle 167 butikker over hele landet.

Det skriver de i en pressemeddelelse.

Prisnedsættelserne inkluderer blandt andet økologisk frugt og grønt samt danskproducerede varer under brandet Madværket.

Med initiativet vil Lidl gøre økologiske valg endnu mere tilgængelige for sine kunder.

Initiativet skal gøre økologiske valg mere tilgængelige for flere danskere i en tid, hvor prisen fortsat er afgørende for mange forbrugere. Målet er en billigere indkøbskurv, også når der vælges økologiske kvalitetsprodukter.

  

Det er ikke første gang, at Lidl sænker priserne og gør hverdagen billigere for sine kunder. De nye prisnedsættelser kommer i forlængelse af, at Lidl tilbage i oktober og november sænkede de faste priser på over 150 hverdagsprodukter.  

”Vi vil gøre hverdagen billigere for danskerne. Siden oktober har vi målrettet sænket priserne på en lang række hverdagsvarer, og nu er turen kommet til mange af vores gode økologiske produkter. Hvis flere skal vælge økologi og mere frugt og grønt, skal prisen ned. Det ansvar tager vi på os uden at gå på kompromis med kvalitet,” siger Georgios Tokatlis, CEO i Lidl Danmark. 

Frugt og grønt i centrum 
Prisnedsættelserne er på tværs af flere produktkategorier og omfatter blandt andet økologiske bananer, gulerødder, æbler og løg, som mange danskere køber uge efter uge.

Derudover sænkes priserne på en bred vifte af økologiske basisvarer som smør, havregryn og tomatsauce. Initiativet kommer som en del af Lidls engagement i debatten om differentieret moms på frugt og grønt, hvor dagligvarekæden har været blandt de mest markante aktører. 

”Vi har længe peget på prisen som et afgørende greb, hvis man politisk vil fremme sundere kostvaner. Indtil der kommer en politisk løsning, gør vi det, vi kan i butikkerne for at holde priserne nede, så det er noget, danskerne kommer til at mærke,” siger Georgios Tokatlis. 

Meldingen bliver taget godt imod hos Økologisk Landsforening, hvor man ser prisen som en vigtig faktor for forbrugernes valg.

”Økologisk Landsforening er glad for, at Lidl fokuserer på økologien med lavere priser på mere end 100 produkter. Vi ved, at rigtigt mange danskere gerne vil købe økologi, men sommetider vælger det fra på grund af prisen.

Lidl er med denne kampagne med til at gøre det muligt for flere at vælge økologien til, som de faktisk ønsker. Kampagnen synliggør også økologien, og det er positivt i en tid, hvor der i den grad er brug for at fremme miljø, biodiversitet og dyrevelfærd,” udtaler Rasmus Prehn, administrerende direktør i Økologisk Landsforening.  

Flere af de økologiske produkter, der nu sænkes i pris, er en del af Madværket, som er Lidls eget mærke for danskproducerede hverdagsvarer. Her har Lidl samlet en lang række produkter fra danske leverandører under ét fælles navn for at gøre det nemmere for kunderne at vælge danskproducerede varer i hverdagen. 

Der er tale om permanente prisnedsættelser, som gælder i Lidls butikker over hele landet.

Initiativet lanceres online i tilbudsavisen fra søndag den 11. januar.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.