Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nyt til børnene: Nu kan dit barn komme på en sjov Outdoor-dag i naturen

Af Clara Edgar Jakobsen

Naturen er et frirum, som mange har benyttet sig af under det sidste års nedlukning.

Den friske luft, roen, duftene og mulighederne for at lege fri for distraktioner, er bare nogle af de tillokkende aspekter ved en tur i skoven.

Særligt for de mindste, som har været afskåret fra skole og venner.

I juni starter en række outdoor workshops for de mindste i Aalborg, hvor du kan sende børnene på sjove og spændende dage i naturen. Du kan booke lige her.

Handler om velvære

Her ser Nikoline Mølholt et kæmpe behov for socialisering og den frie leg under bøgetræerne.

Nikoline er ejer af klinikken Skønhed og Velvære.

Nu tænker du måske; “hvad har en skønhedsklinik, der laver bryn og negle at gøre med friluftsliv?”, men det er faktisk ret simpelt.

For Nikoline handler det hele om velvære.

Derfor er hun også i færd med at udvide sine aktiviteter fra det kosmetiske arbejde på klinikken med en række outdoor initiativer.

Nyt til børnene: Nu kan dit barn komme på en sjov Outdoor-dag i naturen

Nyt til børnene: Nu kan dit barn komme på en sjov Outdoor-dag i naturen

Vil give glæden for naturen videre

Hun har udarbejdet ideen med Amalie Bugge, som er en del af VelværeOutdoor og sammen har de skabt et koncept, med en kerne i naturen, men som kan tilpasses børn og unge ud fra deres udgangspunkt og behov.

I første omgang er workshopsene målrettet børn i alderen 6 – 12 år.’

“Vi arrangerer en række eksklusive workshops for børnene, fordi vi generelt ser et behov for at skabe mere glæde ved naturen og det, den helt basalt giver os som mennesker.

Børn skal ud at lege med andre børn, mærke hinanden og komme ned i kroppen,” siger Nikoline.

Dagen starter klokken 09 om morgenen og slutter klokken 19 om aftenen.

En dag, som med garanti vil være fyldt med barnelatter, fri bevægelse, bål og madlavning under trækronerne ved spejderhytten på Nørholmsvej.

Det koster 450 kroner per barn for at deltage, og der er fire forskellige datoer – alle i juni.

Man kan tilmelde sit barn allerede nu, og der ventes rift om billetterne.

Nyt til børnene: Nu kan dit barn komme på en sjov Outdoor-dag i naturen
Nikoline og Amalie der står bag projektet

Nyt til børnene: Nu kan dit barn komme på en sjov Outdoor-dag i naturen

Plads til positiv energi og kreativ udfoldelse

Nikoline er selv et outdoor menneske og mor til tre børn.

Halvdelen af året lever de i campingvogn og shelters alle tænkelige steder, hvor hendes partner på projektet Amalie jævnligt kommer forbi.

Det har givet begge kvinder mulighed for at se, hvor meget børnene trives med at være i tæt kontakt med naturen og de forklarer, at deres kreative side får frit spil på en helt anden måde, når de er ude.

Den oplevelse vil de gerne give videre her.

“Naturen er bare en fantastisk ramme, fordi der er det, der er, og man skal ikke forholde sig til alt muligt andet end bare at være. Så kan den kreative side af hjernen få lov til at slå sig løs og de kan lege,” siger Nikoline.

Foruden at have stor personlig erfaring med at leve i det fri, er Nikoline også ved at uddanne sig til naturbaseret psykoterapeut, som har givet hende en faglig indsigt i, hvad hun i mange år har mærket på egen krop.

“Hjernen lagrer mere positiv energi, når den er i naturen, og den tuner ind på en helt anden frekvens, og det er det, vi gerne vil arbejde ud fra,” siger hun.

Derudover håber Nikoline og Amalie, at de med rækken af workshops kan være med til at inspirere børn og deres forældre.

“Vi vil gerne skubbe lidt i en retning mod mere udeliv, balance, grounding, grin, kreativitet og leg. Og så selvfølgelig bare give børnene en helt fantastisk dag,” siger de.

Billetter til de indtil videre 4 dage i juni kan købes her

For mere inspiration kan du følge Velvetoutdoor på Instagram her

Del artikel

Andre læser også