Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ottende år i træk: Northern Winter Beat lokker spændende navne til byen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Northern Winter Beat
Foto: Northern Winter Beat

De fleste forbinder nok festival med høje temperaturer, fuld sol og kolde fadøl.

Men folkene bag Aalborg-festivalen Northern Winter Beat har siden 2013 bevist, at man sagtens kan kombinere en lidt trist og mørk tid med masser af god musik og fede navne.

Fra torsdag d. 30. januar – 1. februar er Northern Winter Beat nemlig klar med endnu et udfordrende program, der spænder bredt fra pop over americana til eksperimenterende- og genrebrydende kunstnere.

Det kan du se frem til

Du kan blandt andet glæde dig til albumaktuelle Efterklang, der netop har udgivet deres første dansksprogede album.

De har endda Northern Winter Beat som første stop på deres Europa-turné.

Og man kan som det eneste sted i skandinavien opleve album og film -aktuelle Michael Gira, der netop har udgivet albummet ”Leaving Meaning” med den amerikanske støjrock gruppe Swans.

Endnu et navn som festivalen længe har haft højt på ønskelisten er manden bag grupperne 16 Horsepower, WovenhandDavid Eugene Edwards.

Hans særegne blanding af kristen americana, indfødt amerikansk musik og støjrock vil der blive zoomet helt ind på, i dette eksklusive solo-set han spiller til Northern Winter Beat.

En anden højaktuel kunstner er engelske Richard Dawson, der netop har udgivet albummet ´2020´ og som får anmelderroser i medier som Pitchfork, MOJO, The Guardian og The Quietus, for hans udsædvanlige blanding af middelalder folk, støjrock, syntheziser pop og tekster om den håbløse tilværelse i præ/post ”Brexit-England”.

Det er i sidste øjeblik også lykkedes at få de danske post-punkere Iceage tilføjet programmet. Det bliver sidste chance for at opleve bandet live inden de vil hellige sig arbejdet med et nyt album.

Byens rum udnyttes

Torsdag d.30 januar åbner festivalen i Budolfi Kirkes smukke rammer med Lut-spilleren Jozef van Wissem, der nok er bedst kendt for sit samarbejde med den legendariske filminstruktør Jim Jarmusch om soundtracket til Jarmusch filmen ’Only Lovers Left Alive’.

For de gæster der har et godt øre til det mere eksperimenterende er der også rigeligt at komme efter.

Den legendariske ungarske sanger Attila Csihar (Sunn 0))), Mayhem og Tormentor) spiller på festivalen med landsmand Balasz Pandi (Merzbow, Keiji Haino mfl.) på trommer. Et helt nyt projekt de selv kalder ”Ritual music for the advanced cavemen”. En betegnelse der dækker over genre som ekstrem metal, avantgarde jazz og noise.

Den Amerikanske komponist og droneartist Kali Malone, vil til Northern Winter Beat optræde med en koncert der via digitale og analoge synthezisere vil skabe en kompositionsramme, der anvender unikke stemninger og psykoakustiske fænomener.

Duoen Kogekunst har til festivalen samlet et udvidet setup bestående af trommeslager P.O. Jørgens (Pere Ubu), saxofonist Henrik Pultz Melbye (Svin), cellist Thorbjørn Kaas og den færøeske rapper Silvurdrongur. Den nye besætning vil udfordre rammerne for hvad duoens udfordrede pop-musik kan, og vil tilføje improvisations elementer til den allerede udgakkede gruppe.

Analogik er efter en længere pause igen klar med nyt materiale. Og som altid er inspirationen kommet fra en meget blandet pose bolsjer; etiopisk jazz, bossa nova, HipHop, sømandsmusik plus en portion samples er bare en brøkdel af det der blandes sammen på deres nye album ”Havnens Perle”.

En partoutbillet til festivalen koster 400 kr. og en enkeltdagsbillet 300 kr. Du kan se det fulde program her.

Festivalen er skabt af de tre Aalborgensiske spillesteder Studenterhuset Aalborg, 1000Fryd og Huset i Hasserisgade og har eksisteret siden 2013. Northern Winter Beat er støttet af Statens Kunstfond, Aalborg Kommune og Royal.

Line-up 2020

Michael Gira (Swans) (us)
Efterklang (dk)
David Eugene Edwards (Wovenhand/16 Horsepower) (us)
Iceage (dk)
Richard Dawson (uk)
Jozef van Wissem (nl)
Analogik (dk)
Maarja Nuut (ee)
Ryley Walker (us)
Hiedelem (Attila Csihar & Balasz Pandi) (hu)
Psychotic Monks
Kali Malone (us/s)
OHMS (uk)
WaqWaq Kingdom (jap)
Teksti-TV 666 (sf)
Kogekunst & Friends (dk/fæ)
Bob Wayne (us)
U-Bahn (aus)
Purple Pilgrims (nz)
Molchat Doma (by)
Spurv (no)
Ottone Pesante (it)
Mag (s)
Automatic (us)

Del artikel

Andre læser også