Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Aalborg dominerer: Otte restauranter udmærker sig i stor gourmetkonkurrence

Arkivfoto
Arkivfoto

Den store gourmetrestaurant-konkurrence ”Bedst i Nordjylland / Value for Money” er i fuld gang i disse måneder.

Juryen har nu offentliggjort navnene på de 14 restauranter, der har fået hædrende omtale, hvor i alt 26 nordjyske toprestauranter er blevet besøgt hen over foråret og frem til nu.

Aalborg udmærker sig ved, at hele 8 ud af 14 restauranter i slutfeltet er her fra byen.

Hele listen i alfabetisk rækkefølge:

  • Abstrakt, Hirtshals
  • Applaus, Aalborg,
  • Bach & Nurup, Aalborg
  • Bühlmann, Aalborg
  • Brøndums, Skagen
  • Det Tredje Sted, Aalborg
  • Emil, Aalborg
  • Fauna Dining, Aalborg
  • Håkon, Skagen
  • Mortens Kro, Aalborg,
  • Nam, Aalborg
  • Thinggaard, Hurup Thy
  • Vendia Brasserie, Hjørring
  • Vandret, Løkken

Tårnhøjt niveau over hele linjen

Juryens fire medlemmer har netop været samlet hos tidligere Masterchef Laura Sahl, hvor der er blevet sammenlignet testskemaer og vurderet interne scorer.

På den baggrund har juryen identificeret årets fire semifinalister, som stadig er hemmelige indtil videre.

”Respekten og interessen for de bedste nordjyske toprestauranter bliver stadig større – også uden for landsdelen, hvilket både Michelin-omtale og landspressens flotte anmeldelser minder om. Og valget har derfor også været sværere end nogensinde.

Heldigvis, kan man sige for både juryen og restaurantgæsterne,” fortæller juryformand Mads Stenstrup og fortsætter:

”Men vi har jo skullet vælge kun fire semifinalister, hvor i virkeligheden langt flere var kvalificerede. De 26, som vi nåede at besøge denne sæson, leverede stort set også alle – med et par enkelte smuttere – fine anbefalelsesværdige value for money-oplevelser for pengene,” understreger Mads Stenstrup, hvilket belønnes med en til tre stjerner, som juryen kan uddele.

Anmeldelserne fra juryen kan læses på Facebookgruppen Gourmetkartellet – med flere end 6000 medlemmer – ligesom der kan søges i anmeldelserne på hjemmesiden www.bedst-i-nordjylland.dk .

Juryen talte i denne sæson – udover Mads og Laura, Gourmetkartel-admin. Michael Jul Jensen og vinkender Søren Hjortshøj.

Kravet for at komme i betragtning til et uanmeldt testbesøg i konkurrencen er relativt simpelt:

Bruttolisten består af nordjyske kvalitetsrestauranter med mindst tre ugentlige åbningsdage, der tilbyder en fixed menu på mindst 4 retter + en tilhørende køre-vinmenu (halve glas) til samlet ca. 1250 kr. – meget gerne færre penge og allerhøjest ca. 1500 kr.

Jo lavere pris i forhold til kvalitet, jo flere point på juryens testskemaer.

Aalborg dominerer: Otte restauranter udmærker sig i stor gourmetkonkurrence
Fra venstre: Laura Sahl, Søren Hjortshøj, Mads Stenstrup og Michael Jul Jensen. Foto: Bedst i Nordjylland

Tre par øjne og ganer

Hvor det i indledende runde alene har været et enkelt jurymedlem, der foretog 1. test, så er det så vidt muligt en samlet jury, der genbesøger de fire udvalgte i semifinalerunden.

På den måde vil adskillige par øjne og tilhørende fintfølende ganer i sidste ende have besøgt og vurderet semifinalisterne med henblik på at identificere de endelige finalister.

Årets finale bliver som tidligere år afviklet ”live”, så et begrænset publikum har mulighed for at købe billetter og deltage. Og til den tid – sandsynligvis i anden halvdel af oktober – selv spise med, når de to finalerestauranters bud på en fire-fem retters menuer skal vurderes.

Her vil der i år også for første gang blive uddelt specialpriser for flere af enkeltretterne.

Sidste år var det for anden gang HimmerRiget, der vandt konkurrencen, i 2023 Vendia Brasserie i 2022 Alimentum og i 2021 HimmerRiget. Af dem er hverken HimmerRiget eller Alimentum med i denne sæson, da de i år ikke tilbyder menuer i på konkurrencens trods alt moderate prisniveau.

I alt arbejder Bedst i Nordjylland-juryen med en stadigt voksende bruttoliste på nu 66 kvalificerede nordjyske restauranter, som man håber hver at besøge og teste mindst hvert 3 år*

Bedst i Nordjylland / Value for Money’s testspisninger forgår uanmeldt og gøres velvilligt økonomisk mulige af revisionsfirmaet Beierholm, SparNord Bank, HKI Ost, OFYR og DEBA Fisk.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.