Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Otte elever driver MENY i Kennedy denne uge: Butikken bugner af gode tilbud

Af Frederikke Hougaard Hansen
De otte elever: Marcus, Lasse, Simon, Mathias, Cille, Natasja, Michelle og Ida
De otte elever: Marcus, Lasse, Simon, Mathias, Cille, Natasja, Michelle og Ida

Der er mange gode grunde til at vælge MENY Kennedy, når indkøbene skal ordnes.

I denne uge er der hele otte særligt gode grunde til at besøge butikken.

Det er nemlig antallet af købmandselever fra andre MENY-forretninger rundt omkring i landet, der i denne uge har ansvaret for at gøre butikken attraktiv med en masse aktiviteter, smagsprøver, en fyldt og flot butik og ikke mindst god service.

Med en udnævnt købmand og souschef dyster de otte elever mod to andre hold, der ligeledes har overtaget en MENY-forretning og en Spar-butik i denne uge.

Vinderholdet er dem, der kan skabe størst vækst i løbet af en uge.

Otte elever driver MENY i Kennedy denne uge: Butikken bugner af gode tilbud

Særtilbud hele ugen

De otte elever vil gøre deres bedste, for at give dig den bedste kundeoplevelse indtil fredag kl. 16.

Deres tilstedeværelse vil især kunne mærkes ved de mange smagsprøver, der kommer til at være i butikken i ugens løb – og dét alene er altså en rigtig god grund til at lægge vej forbi MENY.

Derudover vil der i løbet af ugen være nogle ekstraordinære dagstilbud fra de otte elever til alle jer. Se tilbuddene herunder.

Tirsdag: Flæskestegssandwich – 35 kr.

Onsdag: Onsdagssnegl – 10 kr.

Torsdag: Delikatessens deller – 5 kr. pr. stk.

Fredag: Fransk hotdog – 2 for 25 kr.

Købmand på prøve

Købmand i MENY Kennedy, Michael Andersen, har måttet overgive en del af ansvaret til de unge elever, men efter kundernes varme respons ovenpå gårsdagens startskud, passer det ham helt fint.

”Vi giver kunderne noget, som de ikke er vant til at få, og det er i sig selv enormt positivt. Det er en indkøbsoplevelse ud over det sædvanlige vi giver folk i denne uge, og det er allerede blevet taget rigtig godt imod.

Kunderne er interesserede og vil gerne smage på de forskellige ting vi kan tilbyde,” fortæller Michael.

Otte elever driver MENY i Kennedy denne uge: Butikken bugner af gode tilbud

Otte elever driver MENY i Kennedy denne uge: Butikken bugner af gode tilbud

MigogAalborg har været i MENY for at besøge ugens ”købmand”, Simon, og en af øvrige elever, Marcus.

Hvordan er det for jer elever at blive sat på en sådan prøve?

”Det er en sjov oplevelse, men man kommer også lidt ud af sin comfort zone med nye kunder, nye omgivelser og nye kollegaer. Vi har nogle opgaver vi skal løse, og der er ingen, der bestemmer, hvad vi skal gøre. Det er lidt specielt på den måde at stå med ansvaret,” svarer Simon.

Hvordan er MENY Kennedy anderledes fra hvad I er vant til?

”Selvom det stadig er MENY, så kan vi mærke, at beliggenhed spiller en stor rolle, og at vi her befinder os et sted, hvor der kommer mange pendlere, som kun kommer for at købe en enkelt ting eller to.

Dem har vi selvfølgelig taget højde for, og tilbyder smagsprøver på varer, som er lette at have med på farten,” svarer Marcus.

Hvordan føles det at være købmand?

”Det er meget spændende og udfordrende at være købmand. Jeg skal tjekke op på de andre, og stå til ansvar for de ting, der bliver gjort. Det er jo mig Michael kommer til, hvis ikke tingene er, som de skal være,” svarer Simon med et smil.

Otte elever driver MENY i Kennedy denne uge: Butikken bugner af gode tilbud
Simon, Michael og Marcus

På MigogAalborgs facebookside kan du lige nu deltage i konkurrencen om en Heineken-cykel, drikkevarer fra Cult, Heinz ketchup i lange baner samt en sækkestol fra Heinz til en samlet værdi af ca. 5000 kr.

Sådan vinder du:

  • Like opslaget (udgivet tirsdag 22. januar kl. 11.00)
  • Skriv i en kommentar til opslaget, dit bud de otte elevers samlede alder:
    A: 182
    B: 170
    C: 176

Del artikel

Andre læser også