Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Din mening tæller: Hvad skal der ske med Østerport?

Af Stine Kjølby Christensen

Østerport har med sin gode placering som afslutning på det centrale Aalborg og med gode tilkørselsforhold et stort potentiale til at blive til mere end det forholdsvist anonyme område, det er i dag.

En gruppe af områdets grundejere ser derfor en mulighed for at omdanne området til et boligområde blandet med serviceerhverv og eventuelle kulturfunktioner – blandt andet har flere biografkæder vist interesse for at etablere sig i området.

FOA Nordjylland ønsker helt konkret at opføre et nyt kontorhus på deres ejendom som en del af en større omdannelse skabt i samarbejde mellem de forskellige grundejere i området.

Første møde fra motorvejen

Omdannelsen giver mulighed for at opgradere og samle området til en helhed. Det foreslås, at de eksisterende boligejendomme indgår i en karréstruktur, der fortsætter bebyggelsesstrukturen fra Østerbro-kvarteret.

Karréerne kan skabe gårdrum og gårdfacader, der kan være afskærmet for den omgivende trafikstøj.

Din mening tæller: Hvad skal der ske med Østerport?

“I dag er områdets bygninger meget forskellige i deres udtryk, og det giver et lidt broget udtryk, hvor der mangler en fælles struktur og arkitektonisk karakteristika,” udtaler rådmand i By- og Landskabsforvaltningen Hans Henrik Henriksen og fortsætter:

“Østerport er det første møde med det centrale Aalborg, når man kommer fra motorvejen. En omdannelse vil kunne medvirke til at få ryddet op i det usammenhængende område og gøre ankomsten til Aalborg mere præsentabel.”

Omdannelsen af Østerport kræver en ny planlægning af området. Derfor gennemføres en fordebat, hvor alle i perioden fra den 5. februar til den 5. marts 2021 har mulighed for at komme med ideer, synspunkter og forslag til brug for den videre proces.

Kommentarer og forslag kan sendes til By- og Landskabsforvaltningen, Plan og Udvikling via www.aalborg.dk/kontakt

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.