Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Har du en idé?: Historiske lokaler er klar til udlejning

Af Stine Kjølby Christensen

Der må efterhånden hænge mange gode historier i væggene på Østerågade 27.

I 1977 åbnede Bio 5 på adressen, og det blev Nordjyllands største biograf på det tidspunkt.

Hård konkurrence på biografmarkedet gjorde dog, at Bio 5 lukkede i 2004 i den ikoniske bygning.

Møbler flyttede ind

Først mange år senere flyttede nogen ind igen – denne gang var det boligbutikken Kalejdoskop, der tidligere havde ligget ved Mølleå.

Kalejdoskop havde butik på adressen i fire år, men i 2018 gik stedet konkurs.

I 2020 flyttede så en ny lejer ind. Denne gang BoShop, der havde ambitioner om at skabe byens fedeste møbel-, mad- og oplevelseshus.

Har du en idé?: Historiske lokaler er klar til udlejning
Foto: Colliers

For et år siden blev denne drøm også bristet, da BoShop meldte ud, at de lukkede.

Siden har lokalerne stået tomme.

Hvad skal bo her?

Tidslinjen er måske ikke lige opløftende, men her på MigogAalborg er vi ærgerlige over, at så fedt et lejemål ikke har fundet sit helt rigtige koncept endnu.

Derfor håber vi, at vores læsere sidder inde med en fantastisk idé til, hvad næste koncept kunne være.

Har du en idé?: Historiske lokaler er klar til udlejning
Foto: Colliers

Lokalerne er specielle. Måske byens allermest særlige.

Bliver man lejer her, er der knap 1700 kvm., der skal udnyttes og udsmykkes – og til en årlig leje på 1.978.000 kr.

Med en imponerende loftshøjde på omkring 8 meter og store vinduespartier langs hele facaden er indretningsmulighederne nærmest uendelige.

Har du en idé?: Historiske lokaler er klar til udlejning
Foto: Colliers

Ejendomsmægleren fra Colliers foreslår selv et åbent og lækkert kontormiljø, men vi synes selv, at stedet har potentiale til mere.

Hvad med et åbent kultur- og eventsted, som vi for eksempel kender fra Kedelhallen i Nordkraft? Eller et restaurantkoncept (Ja, Madklubben, vi kigger på jer!), et kunstgalleri – eller har du en idé?

Du kan se hele lejemålet lige her.

Del artikel

Andre læser også