Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter stor efterspørgsel: Nordens største Osteopati klinik åbner i Aalborg

Af Michael Qureshi
Behandlerteamet i Aarhus Osteopati Aalborg er i midten: Casper Svinth Nedergaard,derudover Kristian Kruse Lenz og Mathias Haubro.
Behandlerteamet i Aarhus Osteopati Aalborg er i midten: Casper Svinth Nedergaard,derudover Kristian Kruse Lenz og Mathias Haubro.

Efter stor efterspørgsel åbner Nordens største osteopat klinik, Aarhus Osteopati, for behandlinger i Aalborg.

Det sker fra tirsdag d. 1. juni, når døren åbnes til en nyindrettet klinik på adressen Nybrogade 14 – i Aalborgs Vestby.

Aarhus Osteopati har mange patienter, der tager turen fra Nordjylland til Aarhus for at få hjælp til helbredsproblemer.

Fra 1. juni kan de i stedet sætte kursen mod Nybrogade i Aalborg, tæt ved Spritten.

Afdeling ledes af lokale kræfter

Aalborg-afdelingen ledes af osteopat og fysioterapeut Casper Svinth Nedergaard, der selv er nordjyde, med privat base i Svenstrup.

Han ser frem til at kunne hjælpe endnu flere nordjyder end dem, der har fundet vej til klinikken i Aarhus.

“Aalborg en by i rivende udvikling, og vi kan se, der er et stort behov for en større osteopat klinik.

Både fordi vores klinik i Aarhus får flere og flere henvendelser fra Aalborg og omegn.

Men også fordi osteopati er på vej til at blive mere kendt i Nordjylland som en behandlingsform, der kan noget særligt,” siger Casper Svinth Nedergaard.

Giver dyb forståelse for kroppen

Osteopati bygger på en 4-5 årig videregående uddannelse for fysioterapeuter, kiropraktorer og læger.

Uddannelsen giver en dyb forståelse af kroppens helheder og sammenhænge – f.eks. sammenhængen mellem led, muskler, bindevæv, organer og nervesystem.

“Som osteopater undersøger og behandler vi samtlige systemer i kroppen.

Vi stræber efter at fjerne smerter eller symptomer ved at finde den bagvedliggende årsag, så patienten oplever en varig bedring.

Det er en tilgang, der giver rigtig meget mening og giver gode resultater, også for mennesker der har døjet i årevis,” siger Casper Svinth Nedergaard.

Stærkt fagligt miljø

Lande som England, Tyskland og USA har i mange år haft osteopater ansat i sundhedsvæsenet.

I 2018 blev osteopater autoriseret som en del af det danske sundhedvæsen.

Siden har Aarhus Osteopati taget tigerspringet fra at være en stor og velrenommeret klinik i Aarhus til at være landsdækkende, med klinikker i København, Vejle og Aalborg.

Klinikken i Aalborg bliver dermed en del af et stærkt fagligt miljø, der kommer patienterne til gavn.

“Det er fantastisk at være en del af et stort hold, der virkelig bryder isen for osteopati i Danmark.

I Aarhus Osteopati er vi så mange osteopater og osteopatstuderende, at vi får skabt et helt særligt læringsmiljø.

Vi dygtiggør hinanden samtidig med, at vi løbende får uddannelse og supervision,” forklarer han – og fortsætter:

“Som osteopat ser du alle typer af helbredsproblemer – det være sig rygsmerter, sportsskader, fordøjelsesproblemer, migræne eller kolik hos spædbørn.

Det er vigtigt med en ensartet og høj kvalitet i behandlingen, uanset hvad du søger hjælp til.”

Godkendt til uddannelse

Casper Svinth Nedergaard tilføjer, at man, i Aarhus Osteopati’s faciliteter, nu også kan uddanne sig til osteopat i samarbejde med et engelsk universitet.

Foreløbig er klinikkerne i Vejle og København godkendt som uddannelsessteder.

“Måske kan vi sigt også uddanne osteopater her i Aalborg. Det kunne være et næste mål, på osteopatiens udviklingsrejse i det nordjyske.”

Aarhus Osteopati er Nordens største osteopat klinik med pt 37 behandlere og afdelinger i Aarhus, København, Vejle og Aalborg.

Klinikken i Aalborg åbner 1. juni på adressen Nybrogade 14.

Det er muligt at få en gratis screening, før man beslutter sig for evt. behandling.

Klinikken i Aalborg har tre behandlere. Bookning af behandling kan ske online her 

Del artikel

Andre læser også