ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens tip: Tag til osteonsdag på Ma Petite France

Af Emil Kjær Jørgensen

De medvirkende i Ugens tip er udelukkende udvalgt af redaktionen, og ingen af stederne har betalt for at være med. 

Der er heldigvis flere gode steder at gå hen i Aalborg, hvis man vil nyde et godt glas vin.

Er du til de franske dråber, er det en absolut no-brainer at besøge altid hyggelige Ma Petite France i Nørregade, der i mere end en forstand er en lille bid af Frankrig.

Her kan du smage, dufte og nyde alt det, som vi elsker Frankrig for, og det hele foregår i hyggelig og rolige omgivelser, der ligefrem kan bringe minder om en stille stund på en fortovscafé i Paris.

Ugens tip: Tag til osteonsdag på Ma Petite France

“Ost, ost, ost, ost, ost, jeg må haaaa’ OST”

Ma Petite France er i forvejen kendt og elsket for det geniale koncept Sjat-tirsdag, der kort sagt går ud på, at du for bare 50 kr. kan købe et glas vin af de sjatter, der er til overs fra weekenden – så længe flasker haves …

Men et andet knivskarpt koncept, som vi godt vil slå et slag for her på MigogAalborg, er Osteonsdag, der – som navnet antyder – går ud på at hylde de mange fremragende oste, som Frankrig producerer.

Til osteonsdag på Ma Petite France kan du nyde hele seks udvalgte oste fra Frankrig inklusiv to glas vin for bare 250 kr. pr. person. Ost og vin bliver akkompagneret af baguette, kiks, frugt, oliven og diverse hjemmesyltede lækkerier, der passer til ostene.

Kald mig blot et svin, jeg elsker ost og vin

Uanset om du er til hvidvin, rødvin eller rosévin er der flere slags vin at vælge imellem, så der er noget for enhver smag.

Hvad osten angår, bliver du præsenteret for det bedste som Frankrig har at byde på, og er du oste-aficionado er det et rent slaraffenland at gå ombord i.

Som et bonus sommer-tip, vil vi naturligvis anbefale, at du nyder osteonsdag udenfor, hvor du fra de hyggelige caféborde kan nyde både god vin, udsøgte oste og så muligheden for at få gloet på de mange shoppelystne turister, der vandrer igennem den hyggelige gågade.

Osteonsdag kan nydes fra klokken 18.00 (cirka) alle onsdage.

Ugens tip: Tag til osteonsdag på Ma Petite France

Osteonsdag

6 udvalgte oste

Comté de Chalet AOC – lagret i 32 måneder

Fourme d’ Ambert – blåskimmel

Saint Marclin fleuri – ko og ged

Reblochon – blød komælk

Münster – rødkit

Saint – Nectaire Femier – fast ost

Frit valg af to glas vin

Hvidvine: Bordeaux, Château Gourran, Mas L’avail, Carignan, Languedoc

Rosévin: Languedoc, Ch. de Jau, La Combe Saint Paul, Amandiers

Rødvine: Bordeaux, Château Gourran, Tradition Bourgogne, Pinot Noir, Bouchard Ainé & Fils

Pris: 250 kr. pr. person

 

Hvad: Osteonsdag
Hvor: Ma Petite France
Hvornår: Hver onsdag fra kl. 18 (Åbent til kl 23.)

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også