Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Optræder for fuldt hus i Aalborg: Verdensstjerne spiste på Mortens Kro

Af Michael Qureshi

Det er ikke lang tid siden, at den verdensberømte fodboldspiller Luis Figo tilbragte en aften på Restaurant Mortens Kro.

Igen i aftes havde en af Aalborgs bedste restauranter fint besøg. Det var i den grad også en verdensstjerne, der er set af flere hundrede millioner mennesker på Youtube, og ikke mindst optræder for fulde huse hvor end han kommer.

Det var den amerikanske komiker Jeff Dunham, som mandag aften kiggede forbi Restaurant Mortens Kro for at få en god middag. Tirsdag aften optræder Dunham nemlig i Aalborg Kongres & Kultur Center i en totalt udsolgt sal. Faktisk slog billetsalget rekord, da billetterne var revet væk på under fem minutter.

Stjerner giver en international stemning i byen

Indehaver af Mortens Kro, Morten Kok Nielsen, var også stolt over, at Jeff Dunham besøgte restauranten, der har eksisteret i 20 år i Aalborg.

Til MigogAalborg siger han om besøget;

“Det er altid dejligt, når Aalborg får besøg af store verdensstjerner. Det giver international stemning i byen, og det naturligvis altid en stor ære for os på Mortens Kro, når de også besøger os – i forbindelse med besøg i byen – og det giver også os en stor oplevelse,” siger Morten Kok.

På Facebook har han lagt et billede ud af Jeff Dunham i selskab med to af restaurantens tjenere med teksten;

“Jeff Dunham har fået to nye dukker at optræde med i Aalborg. Aksel & Anders.”

Kendt for den døde terrorist

Det er selvfølgelig en reference til, at Jeff Dunham er en af verdens mest berømte bugtalere og blandt andet er blevet kendt for “Achmed – the dead terrorist”.

Der er ingen tvivl om, at Jeff Dunham kommer til at lægge AKKC-salen ned af grin.

Det er blot en af mange stjerner og store stykker, der gæster Aalborg Kongres & Kultur Center. Forleden skrev vi om, hvordan man som stjernekunde kan være blandt de første til at forudbestille på shows efter sommerferien og endda spare 100 kr. per billet – tjek det ud her

Del artikel

Andre læser også