Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Spektakulært syn: Optisk fænomen spottet på himlen i Nordjylland

686935612_1436992875123719_3604347091477443439_n-1024x768
En Halo fanget af en læser i Støvring

Kastede man lørdag eftermiddag et blik mod himlen i Nordjylland, kunne man flere steder opleve et særligt syn omkring Solen.

Store, lysende ringe, kendt som haloer, viste sig over landsdelen, og blandt andet i Støvring fangede en læser det fascinerende vejrfænomen på billeder.

Haloer opstår, når sollyset brydes gennem bittesmå iskrystaller i de højtliggende cirrostratus-skyer.

Lørdag skinnede Solen gennem et tyndt lag af de såkaldte cirrostratus nebulosus-skyer, som består af små iskrystaller højt oppe i atmosfæren.

Når lyset passerer gennem iskrystallerne, dannes de karakteristiske lysringe omkring Solen.

Spektakulært syn: Optisk fænomen spottet på himlen i Nordjylland

Spektakulært syn

Fænomenet blev især observeret over Nordjylland tidligt lørdag eftermiddag, hvor flere kunne nyde det spektakulære syn på himlen.

Haloer er ikke blot flotte at se på.

Der ligger også en helt naturlig forklaring bag deres dannelse.

For at haloer kan opstå, kræver det nemlig et stort antal sekskantede iskrystaller med en særlig form, der ofte beskrives som små blyanter.

I gamle dage blev haloer ofte betragtet som et varsel om omslag i vejret – typisk med regn og fronter på vej.

Og selvom det ikke altid holder stik, passer det denne gang meget godt med vejrudsigten.

Søndag ventes vejret nemlig at skifte karakter med lidt lavere temperaturer og hyppigere regnfronter over landet.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.