Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Optimér kaffeoplevelsen derhjemme

Af Redaktionen

Kaffe er en helt naturlig del af manges hverdag.

Det er det første, vi drikker, når vi står op, og vi snupper da også gerne en kop kaffe, når vi får fri fra arbejde.

Det er altså mange kopper kaffe, vi i sidste ende drikker i hjemmet.

Det er dog sjældent, at vi gør noget særligt ud af vores kaffe eller tager stilling til, om den kan laves på andre måder eller med andre bønner.

Dette er på en måde ærgerligt, da vi faktisk nemt kan gøre vores kaffe derhjemme endnu bedre.

Valg af kaffebønner

En helt afgørende faktor, når det kommer til kaffebrygning, er valg af bønner.

Kaffebønnerne betyder utroligt meget for det endelige resultat, og hvilken smag kaffen i sidste ende får.

Alt efter hvor i verden kaffebønnerne er dyrket, vil de give kaffen en forskellig smag.

Der er ikke én bønne, der er bedst for alle, og det er en smagssag, hvad man er til. Inden du vælger dine kaffebønner, kan det derfor anbefales at tage stilling til, om du ønsker en bitter og intens kaffe, eller om du foretrækker en mere syrlig og frugtet kaffesmag.

Hvordan brygger jeg den bedste kaffe?

Der er et utal af måder at lave kaffe på, og med de fleste kan du opnå et rigtig lækkert resultat.

Hvis du ikke er interesseret i at investere i en fancy maskine, kan stempelkanden uden tvivl anbefales.

Med stempelkanden foregår brygningen på en simpel måde og tager ikke ret lang tid.

Jo længere tid du lader kaffen trække, jo kraftigere en smag vil den få. Alle stempelkanderne, som forhandles hos KONTRA Coffee, har et dobbeltfiltersystem, så du undgår grums.

En anden oplagt og yderst udbredt måde at brygge kaffe på er med en filterkaffemaskine. Med den rigtige maskine, hvor du selv kan regulere vandets gennemløbstid, kan din filterkaffe blive ekstremt smagfuld og lækker.

Hvis du er ude efter en ægte caféoplevelse, er det nok en espressomaskine, der er den bedste løsning. Med en espressomaskine kan du gøre dine baristadrømme til virkelighed og lave den perfekte espresso, americano, kaffe latte og meget mere.

Uanset om du vil brygge din kaffe på maskine eller i en stempelkande, vil du opnå det bedste resultat, hvis du selv kværner dine bønner.

Kaffebønnernes aromaer er nemlig flygtige, så hvis der går for lang tid fra kværningen til brygningen, vil noget af smagen gå tabt.

Hvis du har dit eget kaffekværn, kan du derfor kværne bønnerne lige inden, du brygger kaffen.

Giv dine gæster en oplevelse

Det er selvfølgelig i høj grad for din egen smagsoplevelses skyld, at du bør gøre lidt ekstra ud af kaffen derhjemme.

Der er dog også en anden fordel ved at kunne lave lækker kaffe.

Dine gæster vil nemlig elske at blive inviteret på baristakaffe, og I behøver ikke længere at tage på café for at få en god kaffeoplevelse.

Det er dermed bare om at købe nogle lækre kaffebønner og eventuelt en god kaffemaskine, så hver kop kaffe bliver en delikat smagsoplevelse.

Del artikel

Andre læser også