Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stepto opruster: Nordjysk revisorhus ansætter markant økonomi-profil

Af Redaktionen

Det Støvringbaserede revisor- og rådgivningshus Stepto A/S opruster og ansætter Inge Møller Ernst som økonomikonsulent.

Inge Møller Ernst har mange års erfaring inden for driftsøkonomi og økonomisk rådgivning i landbrugssektoren og har etableret det daværende revisorhus NordLand Revision.

Med ansættelsen af Inge Møller Ernst får Stepto endnu en kompetent profil til hele det driftsøkonomiske område herunder regnskaber, budgetter, finansiering, SKAT mv.

“Vi er sikre på, at Inge med sin store erfaring og indgående kendskab til såvel det økonomiske som det landbrugsfaglige og virksomhedsstrategiske kan bidrage til at imødekomme den stigende efterspørgsel, Stepto oplever blandt de nordjyske landbrugsvirksomheder.

At hun tilmed har erfaring som selvstændig erhvervsdrivende er kun et plus,” fortæller indehaver og chefkonsulent i Stepto A/S, Lars Søgaard i en pressemeddelelse.

Kan bidrage til fortsat vækst

Inge Møller Ernst uddyber;

“Jeg tror bestemt, at jeg med min baggrund og erfaring kan bidrage til Steptos fortsatte vækst og udvikling.

Stepto er en solid virksomhed med nogle spændende kunder, og jeg glæder mig til at møde mine nye kolleger og kommende kunder blandt de nordjyske landbrug,” fortæller Inge Møller Ernst.

Et scoop

I Stepto ser man det som lidt af en scoop at endnu en stærk økonomiprofil melder sig under fanerne:

“Vi er naturligvis stolte over, at vi i Stepto kan tiltrække en kapacitet som Inge.

Hun er både vel- og anerkendt blandt de nordjyske landmænd og har en bred kontaktflade fra sit mangeårige virke i revisionsbranchen med fokus på landbrug.

Vi glæder os til samarbejdet og er sikre på, at hun bliver et stort aktiv for Stepto de kommende år,” fortæller Lars Søgaard.

Inge Møller Ernst er Registeret Revisor FSR og stiftede NordLand Revision i 2000. Over årene voksede virksomheden til mere end 20 ansatte, ind til hun i 2018 valgte at afhænde den.

Stepto A/S er et revisor- og rådgivningshus med særligt fokus på landbrug. Virksomheden beskæftiger sig især med regnskaber samt investerings- og etableringsrådgivning, finansiering, skatterådgivning med mere.

Del artikel

Andre læser også