Kun én aften: Oplev prisvindende teaterforestilling i Aalborg

Vil du have en ordentlig en på opleveren – i helt særlige rammer – så skal du sætte kryds i kalenderen onsdag den 21. januar.
Efter stor succes med både den dansk og engelsksprogede opsætning i København tidligere på året kommer George Brants prisvindende monolog Grounded nu til Aalborg med den internationale skuespiller Dina Rosenmeier i hovedrollen.
Forestillingen er bl.a. nomineret til bedste udenlandske opsætning og bedste kvindelige hovedrolle af CPH Culture.
Du kan opleve forestillingen i Skjoldsalen ved Skydepavilionen.
Sætter tankerne i gang
Grounded er en aktuel og tankevækkende monolog om en kvindelig jagerpilot, hvis karriere og identitet bliver vendt på hovedet, da hun bliver gravid og overgår fra sin stilling som jagerpilot til at styre droner fra en militærbase i Nevada.
Stykket stiller skarpt på temaer som magt, teknologi, moderskab og den psykiske pris ved moderne krigsførelse – ikke mindst for kvinder.

For hvordan balancerer man moderskabet med krig og sin inderste passion i en mandsdomineret verden?
Forestillingen synes mere relevant end nogensinde i en tid, hvor kvinders deltagelse i en eventuel krig er på dagsordenen og forsvaret rekrutterer til nyindkøbte jagerfly.
Har ligestillingen virkelig indfundet sig i de militære rækker? Og hvad skal der til?
Nyd burgere og drinks
Dørene åbner kl 18:00, hvor man vil kunne nyde burgere og drinks inde i restauranten.
Streetfoodpiraterne kommer nemlig forbi og tilbereder lækre flæskestegsburgere, bacon cheese eller vegetar til kun 65 kroner. Pommes frites kan tilkøbes for 40 kroner.
Praktisk info
Spilleperiode: 21 januar 2026
Sted: Skjoldsalen ved Skydepavilionen
Hvornår?: Forestillingen starter kl 20 og der er en pause.
Medvirkende Dina Rosenmeier
Manuskript George Brant
Instruktion Jeremy M Thomas-Bøgsted
Sprog Letforstå eligt engelsk.
Billetter: Kan købes lige her.