Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fra kun 1390 kr.: Oplev magiske Preikestolen til en fantastisk pris

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Radeczko
Foto: Radeczko

Vidste du, at et af verdens vildeste udsigtspunkter ligger inden for kort rejseafstand fra Aalborg?

Højt hævet over den smukke Lysefjorden i det vestlige Norge finder du Preikestolen, som er på Lonely Planets liste over de mest enestående og spektakulære steder i verden.

Mange naturelskere og Norgesentusiaster har den unikke klippeformation på deres bucket list – og endnu flere har set de fantastiske billeder af (og fra) den naturlige udsigtsplatform og drømt om selv at stå der.

Uanset hvilken gruppe du tilhører, har vi en rigtig god nyhed til dig.

Fra kun 1390 kr.: Oplev magiske Preikestolen til en fantastisk pris
Foto: Preikestolen – Thomas HawkinsSunday Post or @tommahawkk on Instagram37

Tag på vandretur til Preikestolen fra kun 1.390 kr.

Fjord Line, der bl.a. sejler dagligt mellem Hirtshals og Stavanger, har nemlig et helt særligt cruise, hvor du kan krydse Preikestolen af på din oplevelsesønskeseddel – endda på en tur, der ikke varer mere end 2 dage.

Turen kan med andre ord nås med blot et par dages fri fra arbejde (eller måske blot en enkelt, hvis du er frisk på at køre direkte på arbejde fra færgen…)

Og så er prisen rørende billig: Fra kun 1390 kr. pr. person kan du komme med på en vandretur for livet, hvor der er sørget for nærmest alt.

Færgen sejler fra Hirtshals – blot 45 min. kørsel fra Aalborg – om aftenen på udvalgte tirsdage i løbet af sommeren, og du er hjemme igen torsdag morgen med en oplevelse for livet i bagagen.

Book turen til den norske naturperle allerede nu her.

Fra kun 1390 kr.: Oplev magiske Preikestolen til en fantastisk pris
Foto: Thomas Hawkins/Sunday Post

En helt unik naturoplevelse i vente

Turens oplevelser starter allerede på færgen, hvor du kan glæde dig til et bredt udvalg af mad og drikke og masser af hyggelig underholdning, før du går til køjs i en behagelig kahyt.

Færgen ankommer til Risavika Havn i Stavanger tidligt næste morgen, og der er selvfølgelig sørget for bustransport fra havnen og til Preikestolen Parkering.

Herfra kan du nemt og trygt følge den afmærkede vandrerute til det verdenskendte udflugtsmål.

Ruten til og fra Preikestolen er cirka 8 kilometer i alt, og den er blevet forbedret flere gange de senere år, så turen er blevet betydeligt bedre end tidligere – du kan roligt tage børnene med på turen, hvis bare I alle er i nogenlunde form.

Husk at give dig god tid undervejs – for her venter en ny fantastisk udsigt om hvert eneste hjørne.

Og som om det ikke var nok, kan du også tage en svalende dukkert i en af fjeldsøerne langs ruten, hvis du trænger til at blive kølet af efter dine anstrengelser.

Efter små 4 kilometer – og en højdeforskel på ca. 500 meter – ankommer du til et af den norske naturs helt store vidundere – og så er det bare at nyde den helt igennem majestætiske udsigt fra Preikestolen, 604 meter over Lysefjorden, før turen går retur ned ad fjeldet.

Fra kun 1390 kr.: Oplev magiske Preikestolen til en fantastisk pris
Foto: Erik Ask / Fjord Line

Gå på opdagelse i smukke Stavanger

Klokken 14.00 bliver du afhentet af bus ved parkeringspladsen, og resten af dagen står den på oplevelser i charmerende Stavanger.

Selvom Stavanger er en mindre by, er den spækket med store og små oplevelser – uanset om du er til god mad, kultur eller flot natur.

Et af højdepunkterne er Gamle Stavanger, der er Europas bedst bevarede træhusbebyggelse med mere end 170 hvide huse.

En anden oplagt oplevelse i den hyggelige by er et smut forbi Øvre Holmegata – eller “Farvegade”, som den (med god grund) kaldes i folkemunde.

Du kan også bare vælge at udforske de mange små gader i centrum med masser af fine, hyggelige butikker, flotte restauranter og caféer, hvor du kan nyde en lokal forfriskning eller to.

Fra kun 1390 kr.: Oplev magiske Preikestolen til en fantastisk pris
Foto: Sven-Erik Knoff | FotoKnoff | www.fotoknoff.no | Region Stavanger

Klokken 18.00 bliver du hentet ved Domkirken i Stavanger, hvor turen går retur mod færgen.

Klokken 20.00 er der afgang mod Hirtshals, og du kan endnu engang nyde godt af skibets mange fristelser – eller bare slappe af i din kahyt efter en oplevelsesrig dag.

Klokken 08.00 næste morgen er du tilbage på dansk jord i Hirtshals.

Prisen fra 1390 kr. inkluderer: Overfart tur/retur mellem Hirtshals og Stavanger, 2 nætter i 2/4-sengs indvendig standardkahyt (samme kahyt ud og hjem), bus fra terminalen til Preikestolen og parkering tur/retur.

Prisen er pr. person, hvis 2–4 personer rejser sammen.

Fra kun 1390 kr.: Oplev magiske Preikestolen til en fantastisk pris
Foto: Fjord Line

En behagelig færgeoverfart med mange muligheder

Når du tager på cruise med Fjord Line, er det eneste, du skal tænke på at pakke dit vandretøj og øvrige fornødenheder, og så ellers finde vej til Hirtshals, hvor færgen sejler klokken 20.00 tirsdag.

På turen sejler du med en af rederiets store cruisefærger, hvor du kan glæde dig til masser af komfort og aktiviteter undervejs.

På færgerne kan du nyde lækker mad i både a la carte-restauranter og caféer eller i den store buffet-restaurant med noget for enhver smag.

Du finder også masser af underholdning for både store og små, og de voksne kan nyde en kold drink i Seaview Bar and Nightclub eller en øl og live-sport i den store sportsbar.

Ingen færgeoverfart uden Taxfree-shopping, og på Fjord Lines færger er der afsat hele 500 kvadratmeter til formålet, som nok skal tilfredsstille selv den kræsne shoppers behov.

Læs mere om miniferien her.

Del artikel

Andre læser også