Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Sidste Skovrock-koncert i år: Oplev fremadstormende Jung

Af Emil Kjær Jørgensen
Pressefoto
Pressefoto

I år må vi undvære festen under trækronerne i Skovdalen til de traditionelle Skovrock-koncerter, men vi behøves heldigvis ikke undvære musikken, stemningen og en kold fadøl eller to.

Grundet de gældende corona-restriktioner afholdes koncerterne i år i Karolinelund, som også lægger græs til de populære fredagsfester.

I løbet af august har store navne som Lars Lilholt Band, Folkeklubben og Tessa skabt en kæmpe fest i Karolinelund, og i dag slutter Skovrock-koncerterne med et brag, når et af de mest spændende bands i Danmark lægger vejen forbi Aalborg.

Danmarks nye nationalorkester?

I dag klokken 19.30 går Jung nemlig på scenen med store hits som Blitz Baby, Jeg skal nok vente og Hun kommer tilbage.

Dørene åbner klokken 18.00, og der er stadig få ledige billetter til koncerten. Billetter koster 295 kr.

I grænselandet mellem det fintmærkende og det hårdtslående finder man Jung. Som fugl Føniks har trioen rejst sig fra 80’ernes efterdønninger og skabt et fabelagtigt univers af smagfuld og unik vellyd.

I maskinrummet finder man Jonas Jung (vokal), Sigurd Boesen (guitar) og Michael Hovmand (keys). En trio som ligger i yderste kørebane, med vinden i ryggen og stille og roligt fart på. Som Jung selv beskriver det: ’Vi håber – beskedent – at vores musik kan være med til at samle generationerne’, og her rammer de ned i noget sandt.

Danmarks nye nationalorkester, bliver de kaldt, og der hersker ingen tvivl om, at den højspændte trio har en stor fremtid foran sig.

Du finder billetinfo lige her.

Del artikel

Andre læser også