Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ekstra billetter til salg: Emil fra Lønneberg indtager AKKC i efterårsferien

Af Stine Kjølby Christensen
Stillfoto fra TV-serien
Stillfoto fra TV-serien

EEEEEEEEMIL!

Astrid Lindgrens klassiker, Emil fra Lønneberg, er elsket af flere generationer, og når eftersårsferien i næste uge står for døren, kan vi se frem til at få besøg af den svenske gavtyv – i selskab med alle de andre elskelige figurer fra universet.

Emil fra Lønneberg indtager nemlig scenen i Europahallen hele fire gange i børnenes efterårsferie i uge 42 – lørdag d. 17 og søndag 18. oktober (kl 10 og kl. 15 hver dag).

Der er stadig ledige billetter her.

En tryg oplevelse

Udover at oplevelsen bliver sjov, så garanterer AKKC også, at det bliver trygt og i omgivelser, hvor alle retningslinjer er overholdt.

“Aalborg Kongres & Kultur Center er et af Nordens allermest fleksible huse, og det gør, at vi lynhurtigt kan tilpasse de enkelte arrangementer til de retningslinjer, der bliver givet i forbindelse med Covid-19.

Derfor er vi også glade for at kunne skabe en tryg og god oplevelse med Emil fra Lønneberg i efterårsferien for de nordjyske familier,” siger Nicolaj Holm, direktør i Aalborg Kongres & Kultur Center, og fortsætter:

“Vi har alle brug for, at nogle ting skal føles lidt ”som de plejer” lige nu, og derfor har vi gjort alt, hvad vi kunne for at danne rammerne for en god familieforestilling i efterårsferien, ligesom vi har haft de seneste år.

Så vi glæder os rigtig meget til at få den på scenen i Europahallen og høre børnelatter i salen igen.”

Vaskeægte familiehygge

Musicalen er en del af samarbejdet mellem MCH Herning Kongrescenter og Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), som flere gange har fyldt salene til musical i det nordjyske.

I over 50 år har børn og barnlige sjæle nydt Astrid Lindgrens fantastiske fortællinger om Emil fra Lønneberg. Hvem husker for eksempel ikke far Antons “Eeeeeeeemil!”, når den godmodige dreng endnu en gang har lavet en skarnsstreg og må flygte ud til træfigurerne i skuret.

Der er altså lagt op til vaskeægte familiehygge i efterårsferien, når Emil fra Lønneberg gæster Aalborg.

Her ledsages musicalen af den originale musik af Georg Riedel, kendt fra både film og serie.

Du køber billetter til forestillingen her.

Del artikel

Andre læser også