Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev Egholm på en ny måde: Her kommer der fantastiske events

Af Michael Qureshi

Opdateret 16. juli 

Arrangørerne har valgt at udskyde de planlagte juli-events til senere på sommeren

At Egholm har en stor plads i aalborgenserne- og nordjydernes hjerter kunne man tydeligt mærke på debatten omkring placering af den nye Limfjordsforbindelse.

Den hyggelige ø blot fem minutters sejlads fra Aalborg er en kæmpe turistattraktion året rundt, og især om sommeren kommer rigtig mange på besøg.

Nu kan du så opleve Egholm på en helt ny måde.

For det idylliske landsted Egholm Vestergaard har nemlig netop søsat flere ekstraordinære events.

Oplev Egholm på en ny måde: Her kommer der fantastiske events
Idylliske Egholm Vestergaard danner ramme om fire events i juli
Oplev Egholm på en ny måde: Her kommer der fantastiske events
Egholm Vestergaard og Jens Thomsens projekter omkring den. Foto: © Michael Bo Rasmussen / Baghuset. Dato: 31.08.20

Kom på en særlig rundvisning

Der er også lagt op til perfekte sommerferieaktiviteter for alle aldre, og med Folketingets sommerpakke, så er færgeturen jo også ganske gratis for alle gående passagerer.

Du kan blandt andet komme på en helt anderledes rundvisning på Egholm og opleve steder, som du næsten med sikkerhed ikke har set før.

Så er der også guf for elskere af klassisk musik med en cellokoncert i smukke omgivelser på Egholm Vestergaard med den kendte cellospiller Morten Zeuthen.

Helstegt pattegris og masser af god vin

Der er desuden mad og god vin på programmet. Egholm Vestergaard kalder det selv for “Vin & Svin”, og her sætter man en helstegt pattegris på menuen sammen med masser af vin.

Der er virkelig også noget for børnene og hele familien. Her fejrer Egholms nye vartegn, Trolden, 1 års fødselsdag, og det skal selvfølgelig fejres med maner.

Det bliver med lagkage, saftevand og skattejagt på Egholm. Perfekt hvis man holder sommerferie hjemme i Danmark.

“Vi har lavet fire hyggelige arrangementer, der spænder bredt og henvender sig til lidt af hvert.

Vi kan mærke stor interesse for at udforske Egholm endnu mere, og derfor har vi søsat de her arrangementer.

Vi glæder os til at se en masse glade gæster ,” siger Jens Viking Myhren Thomsen fra Egholm Vestergaard til MigogAalborg.

Oplev Egholm på en ny måde: Her kommer der fantastiske events

Rundvisning med Esben Buch og Jens Thomsen

11. september

Oplev Egholm fra nye vinkler i selskab med to vaskeægte “Egholmnørder”.

Naturvejleder Esben Buch som gennem mange år har opbygget et indgående kendskab til øens planter og dyr – og Jens Thomsen som er opvokset på Egholm og arbejder med at omlægge familiens ejendom fra planteavl og svineproduktion til naturpark og boliger.

Formiddag 10:00-12:00

Eftermiddag 14:00-16:00

Pr. person 125,- Turene er ens og kan enten slutte eller starte med en let frokost inkl. et glas godt hvidvin på Egholm Vestergaard.

Ønsker du frokost 12:30-13:30 koster det 200 kr. per person.

Du kan booke dem her eller på mail ev@ev.dk/tlf. 98191919

Oplev Egholm på en ny måde: Her kommer der fantastiske events
Jens Thomsen fra Egholm Vestergaard og Naturvejleder Esben Buch

Cello kammerkoncert med Morten Zeuthen

19. september

Som Politiken skrev for nyligt i anledningen af Mortens 70 års fødselsdag: “Hvem ellers har betydet så meget for dansk klassisk musik?

Cellospilleren Morten Zeuthen er på alle måder en grand old man på sit instrument.”

Oplev bl.a. Bachs berømte Cello Suite No. 1 og hør Morten fortælle om Bach og sit virke igennem mange år.

Er vejret helt perfekt, flyttes koncerten udendørs.

Koncerten starter kl. 15:00

Billetter koster 200 kr. per person.

Koncerten varer ca. halvanden time inkl. pause, hvor der serveres forfriskninger.

Du har også mulighed for at tilkøbe let frokost inkl. et glas godt hvidvin.

Frokost 13:00-14:30 koster 200 kr. per person.

Du kan booke dem her eller på mail ev@ev.dk/tlf. 98191919

Oplev Egholm på en ny måde: Her kommer der fantastiske events
Morten Zeuthen

Vin & Svin arrangement

4. september

Kom og smag helstegt pattegris i særklasse – og oplev det fantastiske udvalg af portugisiske vine fra vinbutikken i Aalborg, Adelino, som medbringer “det store udtræk” af hvidt, rødt, mousserende og selvfølgelig fremragende portvin.

Til Frokost 12:30-15:30 Pr. person 250 kr.

Aften 18:30-21:00 Pr. person 300 kr.

Prisen inkl. helstegt pattegris og tilbehør (alt du kan spise) – vine tilkøbes til 50,- pr. glas på stedet eller i vinpakken.

Vinpakke 6 glas, betal for 5 Pr. person 250 kr.

Du kan booke dem her eller på mail ev@ev.dk/tlf. 98191919

Oplev Egholm på en ny måde: Her kommer der fantastiske events

Oplev Egholm på en ny måde: Her kommer der fantastiske events

Oplev Egholm på en ny måde: Her kommer der fantastiske events

Vær med til Troldens Fødselsdag

12. september

Egholms elskede trold Pil Tusindtunge fylder 1 år, og det fejrer vi med en sjov skattejagt, som bringer dig rundt på Egholm, hvor du får opgaver, oplevelser og lærer noget nyt.

Blandt alle deltagere trækkes der lod om 3 eksemplarer af Thomas Dambos helt nye bog “Den Kæmpestore Troldefolkefest” hvor Pil er med i eventyret.

Arrangementet laves i samarbejde med Aalborg Outdoor og slutter mellem 14:00 og 16:00 ved trolden, hvor der serveres et dejligt stykke lagkage med enten saftevand eller kaffe.

Start mellem 10:00 og 12:00

Kort skattejagt 3,5 km

Lang skattejagt 8 km

Billetter koster 125 kr. per person

Praktik: Arrangementet foregår ved trolden (tæt ved Egholm 62) som ligger ca. 3 km fra færgen. Du kan gå, cykle eller køre bil og parkere på parkeringspladsen ved Egholm Vestergaard.

Du kan booke dem her eller på mail ev@ev.dk/tlf. 98191919

Der er desuden også intimkoncert, yoga retreat og vildtaften. Du kan læse mere om programmet her

Del artikel

Andre læser også