Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev din fremtidige bolig: Ejendomsmægler introducerer Virtual Reality

Af Emil Kjær Jørgensen

Virtual Reality spås af mange til at blive en integreret del af vores liv inden for de næste par år. Det er især spilbranchen, der har taget Virtual Reality til sig, som giver en helt ny og anderledes spiloplevelse.

Men nu tager Ejendomsmæglerfirmaet Thorkild Kristensen det i brug i en helt ny sammenhæng.

I forbindelse med salget af 44 lejligheder i Fjordtårnet på Nørresundby Havnefront, kan interesserede købere få en virtual reality-fremvisning.

På den måde kan de potentielle købere få et helt unikt billede af lejlighederne inden de overhovedet er opført.

Oplev din fremtidige bolig: Ejendomsmægler introducerer Virtual Reality

”Gennem et par virtual reality-briller kan man nemlig ikke bare opleve alle rum i de 82-170 kvadratmeter store lejligheder, man kan også få en fornemmelse af selv de mindste detaljer som fx placeringen af radiatorer, valg af armatur i køkkenet eller lysindfaldet i soveværelset.

Samtidig får man en oplevelse af den unikke fjordudsigt, der er fra alle lejligheder, og som gør det muligt at følge både solopgang og -nedgang eller de mange aktiviteter på fjorden.” skriver Thorkild Kristensen i en pressemeddelelse.

Der er åbent hus på søndag fra 13.30-14.30, hvor interesserede kan komme forbi og prøve VR-brillerne.

Fjordtårnet er tegnet af arkitektfirmaet Bjørk og Malgård og bygges af A. Enggard A/S. Fjordtårnet forventes at stå færdigt i oktober 2018. Lejlighederne er placeret lige ud til den flotte Kulturbro og havnefronten i Nørresundby.

Oplev din fremtidige bolig: Ejendomsmægler introducerer Virtual Reality

Del artikel

Andre læser også