Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

1.000 aalborgensere blev dræbt på ét døgn: Oplev den blodige historie på ny byvandring

Byvandring-1534-1024x768

Hvordan så Aalborg egentlig ud dengang, byen var pakket ind bag volde og voldgrave, og man kun kunne komme ind gennem nogle få byporte?

Og hvad skete der den skæbnesvangre dag 18. december 1534, hvor næsten 1.000 aalborgensere blev dræbt?

Det kan du nu opleve på tæt hold i en helt ny historisk byvandring fra Aalborg Historiske Museum.

Turen tager dig med tilbage til nogle af de mest dramatiske øjeblikke i byens historie blandt andet med afsæt i de opsigtsvækkende fund af massegrave i Aalborgs midtby i 2014 og 2019.

Her fandt arkæologer en række skeletter med voldsomme hugskader, der alle stammer fra Johan Rantzaus brutale angreb på byen under Grevens Fejde, hvor knap 1.000 mennesker mistede livet på bare ét enkelt døgn.

1.000 aalborgensere blev dræbt på ét døgn: Oplev den blodige historie på ny byvandring

Fra vikinger til blodige slag

Byvandringen begynder dog allerede i vikingetiden. Aalborg blev grundlagt i midten af 700-tallet, og i 900-tallet blev byen beskyttet af volde og voldgrave – sandsynligvis anlagt af en lokal stormand.

Senere, omkring år 1300, fik Aalborg en omfattende bybefæstning, som satte sit tydelige præg på byen i flere hundrede år.

Det er kulissen for fortællingen om Grevens Fejde – en borgerkrig, der kulminerede med den berygtede storm på Aalborg 18. december 1534.

Gå i fodsporene på fortidens Aalborg

Undervejs følger deltagerne resterne af de gamle forsvarsværker langs byens øst-, syd- og vestside. Selvom voldene for længst er forsvundet, kan man stadig ane sporene i bybilledet, hvis man ved, hvor man skal kigge.

Byvandringen slutter ved de steder, hvor kampene rasede i 1534. Her står du præcis dér, hvor historien udspillede sig – og hvor massegravene med ofre senere blev fundet.

En tur for dig, der elsker Aalborg, historie og de vilde fortællinger, der gemmer sig lige under brostenene. Næste gang er tirsdag 26. maj.

Køb billet her.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.