Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev de største talenter: Skråen er klar med nyt comedy-koncept

Af Emil Kjær Jørgensen

Man har i mange år kunne opleve tidens store komikere på Skråen, f.eks. Anders Matthesen, Mick Øgendahl, Heino Hansen og mange flere. Nu er tiden kommet, til at give ekstra plads til de nye piger og drenge i klassen.

Det skriver Skråen i en pressemeddelelse.

Det nye koncept hedder Skråen Comedy Night, og her har man fokus på vækstlaget og nye talenter inden for dansk comedy.

Første show er allerede den 3. december, og der er nok at glæde sig til.

Oplev bl.a. Johnni Gade og Hoffe

Til første Skråen Comedy Night vil komiker/entertainer Kirstine Richter indtage værtsrollen og føre publikum igennem en særdeles griner’n aften, hvor man vil kunne opleve Johnni Gade, der har været på tour med sit første oneman show i foråret.

Denne aften præsenterer han nyt materiale.

På scenen kommer også Hoffe, der er kendt for sine sketches og karakterer online, som han nu har taget til den fysiske scenekant med sjove og tåkrummende fortællinger.

Derudover kan man opleve den unge aalborgenser Jonathan Christensen, der bruger sit tourettes syndrom til sin fordel når han underholder. Til første Skråen Comedy Night kommer også et af de nye skud, der i år nåede helt til semifinalen ved DM i standup.

Gritt Jakobsen tager udgangspunkt i eget liv, hudløst ærligt fokuseret på de ekstra pinlige og akavede situationer, vi alle oplever.

I mange år har upcomming koncerter og en sund mængde støttekroner til vækstlaget inden for musik været en norm og bredt italesat. Skråen ønsker at skabe en platform, hvor komikken også kommer til sin ret og afspejler hele sit naturlige økosystem og ikke kun få store navne.

Derfor får de nye talenter nu mere plads i programmet. Der skal være plads til at teste nyt materiale af, plads til at fejle, og endnu mere plads til at sejre.

Du finder billetinfo her.

Del artikel

Andre læser også