Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev byen på en helt ny måde: Fredag kan du rulle igennem Aalborg

Af Michael Qureshi

Opdateret 21.44 

Har du drømt om at “eje” gaderne inde i Aalborg centrum?

For det meste er det kun løbere, der får lov til at fylde lidt i storbyernes gader, når der arrangeres halv- og hel maraton. Men fredag 17. juni har du chancen for at brede dig på gaderne i Aalborg uden at have tungen helt ude af halsen.

Begivenheden starter ved Restaurant Elbjørn klokken 19.00.

Friday Night Skate er et forholdsvis nyt event i Aalborg, og fredag aften kan du iføre dig dine rulleskøjter og opleve byen på en helt ny måde.

Vi fik en snak med arrangør Ditte Marie Forsmann.

Hvordan opstod ideen?

“Friday Night Skate er ikke en ny ting, men det er nyt i Aalborg. De sidste 10-12 år har der blandt andet været Friday Night Skate i København, og der er årligt Frida Night Skates i flere store byer verden over bl.a. London, Paris og San Francisco. I 2013 afholdte vi den første Friday Night Skate her i Aalborg, og det er siden blevet en fast del af sommeren.

Hvem arrangerer det?

“Vi er et lille udvalg i Inline Club Aalborg (IC Aalborg) på 4 personer, som arrangerer Friday Night Skate i Aalborg. Vi elsker vores sport, og det er fantastisk at dele glæden over at løbe på rulleskøjter med så mange glade mennesker. Arrangementet er gratis og er udelukkende et socialt arrangement, så det er ikke en konkurrence af nogen art, og det kræver ingen tilmelding.”

Hvordan har det spredt sig?

“Arrangementet startede i San Francisco omkring 1990, og har spredt sig verden over siden, og nåede som sagt Aalborg i 2013.”

Hvad er det, som gør løbet helt specielt? 

“Det er et gratis arrangement, hvor vi kører i samlet flok på forudbestemte ruter igennem Aalborgs gader. Det er ret specielt at køre sammen med 100 andre på rulleskøjter. Vi holder en pause ca. midt på ruten, hvor alle deltagerne får en vand og et stykke frugt. Vi er så heldige, at Rema 1000 Hasseris og Aalborg event sponsorerer frugt og vand til turene.”

Hvem kan deltage?

“Alle der kan rulle 15 km i et fornuftigt tempo 12-15 km/t kan være med. Børn skal dog være sammen med voksne.”

Hvordan er ruten?

“Vi har i år fået tilladelse til at køre fire forskellige ruter, så vi kommer omkring det meste af Aalborg. Vores udgangspunkt er ved boldbanen på havnefronten og vi kommer bl.a. igennem Øgaden, Gl. Hasseris, Vestbyen og Nytorv på årets ruter. Vi har forsøgt at finde en rute ud igennem Vejgård, men det bliver desværre for kuperet derude til, at alle ville kunne være med.”

Hvor skater man henne?

“Vi ruller på vejen med tilladelse fra politiet. Til hver tur er der en række frivillige erfarne rulleskøjteløbere, som stiller op som blockere. Blockerne afskærmer deltagerne fra den øvrige trafik. Bagerst har vi førstehjælpere med på cykel og en markeret følgebil.

Hvordan har det været de sidste år?

“Det har været en stor succes de forgående år. De to første år (2013 & 2014) havde vi to ture. Deltagerantallet kom over 100 i 2014, så i 2015 udvidede vi til fire ture henover sommeren. Det blev endnu en succes, så i år har vi sat endnu en tur i kalenderen. Vi har været rigtig heldige med vejret. Der har været regn op til starten kl 19, men det er hver gang skiftet til tørvejr, og 90% af turene har vi kørt i solskin.”

Hvad koster det at deltage?

“Det er et gratis arrangement.”

Hvordan er stemningen til begivenheden?

“Vi har en cykel med anlæg på med på turene, som lige giver det sidste til den gode stemning. Det vigtigste er selvfølgelig deltagerne, som alle synes det er den fedeste ide med Friday Night Skate i Aalborg. Det er jo noget vi som arrangører godt kan li’ at høre, og det der gøre, at vi har lyst til at arrangere det igen næste år.”

Du kan læse mere om arrangementet fredag 17. juni her

Del artikel

Andre læser også