Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev Aalborgs kultur

Af Redaktionen
Two steamed buns with pork belly in a box, copy space.
Two steamed buns with pork belly in a box, copy space.

Vil du gerne opleve Aalborgs mange turistattraktioner, er her en guide, som beskriver nogle af de mest seværdige steder i det Nordjyske. Hvis du eller din rejsemakker har ingen eller nedsat funktionalitet i benene, kan Nino Robotics tage dig med i byen. Tag en dag, en weekend eller nogle feriedage ud af kalenderen og oplev, hvad Aalborg og omegn har at byde på!

 

Kulturbroen

I 2017 blev Kulturbro Aalborg bygget for at gøre forbindelsen tættere mellem Aalborg og Nørresundby. Broen er handicapvenlig og kan benyttes både til fods og på cykel. Når man bevæger sig over den 403 meter lange bro, kan man desuden nyde den smukke udsigt over fjorden og Egholm.


Utzon Center
Jørn Utzon er nok mest kendt for Operahuset i Sydney, Australien – men faktisk har den berømte arkitekt også tegnet Utzon Center på havnefronten i Aalborg. Udover at det i den grad er et besøg værd også at se den smukke arkitektur udefra, rummer centret nemlig også en masse spændende tiltag indenfor, der alle refererer til arkitektur, design og teknologi.

 

Musikkens hus

Når du alligevel er på havnefronten, må du ikke gå glip af at opleve Musikkens Hus! Huset har en spændende og smuk arkitektur, men hvis du vil have den fulde oplevelse med, må du bevæge dig indenfor. Her finder du nemlig en af de bedste koncertsale i Europa samt en fantastisk restaurant, hvor du kan nyde et måltid med lækker udsigt over Limfjorden.

 

Nordkraft

Tidligere har det berømte kraftværk forsynet Aalborgs befolkning med elektricitet, men nu er det blevet bygget om til et kultur- og aktivitetshus. Her kan du se skiftende udstillinger af samtidskunst og teaterforestillinger, gå til koncert eller se film i biografen.

 

Aalborg Street Food

Hvis du gerne vil have stillet sulten og slukket tørsten uden at betale en formue, kan du med fordel besøge Aalborg Street Food! Her er noget for enhver smag med stedets 16 forskellige internationale køkkener, og de byder på alt lige fra den danske flæskestegssandwich til tyrkiske grillretter og marokkanske pandekager med fyld.

 

Salling Rooftop

I Aalborg centrum ligger Salling, som har fået bygget en smuk og moderne rooftop, der bestemt er et besøg værd. Her er der en 1.400 kvadratmeter stor terrasse, som giver en panoramaudsigt byen og fjorden. Hvis du tør, kan du ovenikøbet stille dig på den 30 meter høje skywalk med glasbund! Hvis du foretrækker en mere afslappet oplevelse, kan du slænge dig i lounge områderne eller besøge caféen i væksthuset, hvor du kan nyde en drink eller lidt godt at spise.

Del artikel

Andre læser også