Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Oplev Aalborg på en sjovere måde: Nyt firma udlejer Segways ved Havnefronten

Af Nathalia Hentze Nielsen

Du har oplevet Aalborg på gåben, sikkert også på cykel, i bil eller offentlig transport.

Men hvad hvis vi fortalte dig, at du kan løfte den traditionelle byvandring op på et nyt niveau, for ikke at sige et nyt køretøj, og opleve de flotteste områder i Aalborg midtby på en lidt sjovere måde?

Det er hverken de omdiskuterede el-løbehjul eller el-cykler, vi snakker om her, men derimod den tohjulede forlystelse over dem alle: segway’en.

Det futuristisk udseende køretøj kommer nu permanent til Havnefronten, hvor en nystartet aalborgensisk virksomhed, med det meget passende navn Seg-way, vil tilbyde segway dagsture alle ugens dage.

Aalborgenser står bag firmaet

Det er den lokale erhvervsmand Søren Møller, som er idémanden bag Seg-way.

Han blev selv vild med den tohjulede efter at have prøvet det på en ferie i Málaga og så hurtigt potentialet for anderledes underholdning i byen.

”Man ender altid med at bowle eller køre gokart, når man skal lave noget sjovt i Aalborg, og det bliver lidt kedeligt i længden.

Segways er sjove, og så får man også mulighed for at udforske byen på en anderledes måde,” fortæller Søren Møller.

Sceniske dagsturer i Aalborg med mad og ølsmagning

Om man er en familie, der vil ud og hygge sig sammen, en gruppe veninder, der skal fejre en fødselsdag eller en virksomhed, der tænker firmafest i lidt andre baner, så lover Søren Møller en oplevelsesrig dag.

Når man møder op på Havnefronten til sin tur, starter man med en grundig introduktion til maskineriet, før man sendes ud i den metropole vildmark i selskab med en rutineret og frisk guide.

Ruterne er planlagt på forhånd, så man er sikret en scenisk tur gennem nogle af Aalborg midtbys smukkeste kvarterer uden at skulle navigere unødvendigt meget rundt i trafikken.

Sikkerheden er dermed i top hos Seg-way, og man skal hverken bekymre sig om at komme på afveje eller køre i havnen.

Køber man den fulde dagsturpakke, kan man efter køreturen slå fødderne op og nyde en brunch eller frokost, eventuelt kombineret med en ølsmagning, hos Søgaards Bryghus.

Restauranten på C. W. Obels Plads er især kendt for deres hjemmebryggede øl, caféstemning og lækre mad fra det traditionelle køkken.

Udover de almindelige turpakker tilbyder Seg-way også virksomheder muligheden for at komme udover stepperne med et tilbud eller en event.

Her behøver hverken du eller dine medarbejdere at spænde hjelmen på hovedet; I kan derimod læne jer tilbage imens et team fra Seg-way ruller ud på gaden med f.eks. flyers.

Udover stepperne for billige penge

Er det selve oplevelsen af at suse afsted på en segway, der lokker, så koster det 165 kr. af for 30 minutter eller 295 kr. for 60 minutter, mens en fuld pakke med f.eks. frokost koster fra 290 kr.

Du kan allerede nu booke din tur hos Seg-way, og ulig andre udbydere er der ikke en minimumsgrænse på, hvor mange der skal deltage.

Du kan læse mere og book din segway-tur her.

Del artikel

Andre læser også