Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skovens magi: Oplev 10 meter høj træmand i Aalborg Storcenter i efterårsferien

Af Redaktionen

Skovens magi breder sig ud i Aalborg Storcenter i efterårsferien, og på Centertorvet kan du opleve ”Skovens Vogter”, der er en kæmpestor træmand, bygget af nedfaldstræ fra Svenstrup.

Rundt om træmanden indhenter børnene gaver fra Buller Billet, og der er masser af gratis børneaktiviteter.

Allerede fra weekenden uge 41 er centret smækfyldt med aktiviteter for børnene, så der er lagt op til mange spændende timer i efterårsferien.

Få overblikket her:

Den populære Buller Billet giver børnene 10 gaver

Hvis du køber en Buller Billet, kan børnene gå på opdagelse efter 10 spændende gaver i butikkerne til en værdi af mindst 400 kr.

Buller Billetten koster 50 kr. og kan købes i Bilkas kiosk. Én af de 10 gaver er en børnebillet til Halloween i Aalborg Zoo.

Der er kun 3.000 billetter, så det gælder om at være hurtigt ude.

10 meter høj ’Skovens Vogter’

Allerede fra weekenden uge 41 vil du, når du besøger Aalborg Storcenter, kunne se, hvordan den 10 meter høje knælende træmand rejser sig fra gulvet på Centertorvet.

Det er scenemester Mikkel Munk Iversen og teatertekniker Christian Steen Møller fra Teater Nordkraft, der har skabt den 10 meter høje træmand ”Skovens Vogter”.

Mikkel og Christian har – udover at bygge scener til teaterforestillinger i Teater Nordkraft – også bygget kæmpefuglen i Fjordbyen tilbage i foråret.

”Skovens Vogter” er bygget af nedfaldstræ fra Svenstrup og belaster derfor ikke miljøet.

Til gengæld bliver efterårsferien i Aalborg Storcenter en mulighed for at lære meget mere om skovens insekter med en spændende insektskattejagt og tegnestation.

Skovens magi: Oplev 10 meter høj træmand i Aalborg Storcenter i efterårsferien

Naturlegeplads på Centertorvet

Der er naturlegeplads bygget af de dygtige elever fra TECHCOLLEGE med bl.a. legehuse, traktor og bowlingbane.

Det hele er selvfølgelig bygget af genbrugstræ og -skruer.

Gratis insektjagt og tegnestation

Der er også en gratis insektjagt, når du downloader Aalborg Storcenter PLUS+ app. Børnene skal rundt i centret og finde (næsten) levende insekter.

Kan du lide at farvelægge en flot tegning? Så kan du sætte dig ved ét tegnebord på Centertorvet og sætte farver på insekterne.

Alle aktiviteter er i Aalborg Storcenter fra fredag den 13. oktober til og med søndag den 22. oktober. Åbningstider er mandag-fredag kl. 10-19, og lørdag-søndag i uge 41-42 har centret åbent helt til kl. 17.

”Skovens Vogter” er i Aalborg Storcenter fra torsdag den 12. oktober til og med den 31. oktober 2023.

Du kan finde mere info her.

Del artikel

Andre læser også