Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Attraktive priser og masser af natur: Byer tæt på Aalborg oplever stor vækst

Af Annoncør

Drømmer du om en familievilla til en attraktiv pris, mere natur og kort afstand til Aalborg?

Der findes flere gode grunde til at vælge byer som Kongerslev, Klarup, Vodskov og Frejlev tæt på Aalborg, når I skal finde familiens næste hjem – og du kan læse om flere af fordelene her.

Står du og familien på spring til et nyt kapitel i jeres boligliv, og går I med tunge overvejelser om, hvor I skal skabe nye rammer om familielivet?

Så er I ikke de eneste. For mange unge par og børnefamilier er det nemlig en stor beslutning at flytte fra lejligheden eller huset til en ny by for at opbygge de bedste betingelser for familiens nye liv.

Der findes imidlertid flere gode grunde til at vende blikket mod oplandsbyerne tæt på de største danske byer.

I Nordjylland er der tale om byer som Kongerslev, Frejlev og Vodskov, der alle har kort afstand til Aalborg, og derfor medfølger en række fordele, hvis man som familie eller ungt par vælger at tage hul på det næste kapitel netop her.

Du kan her læse flere gode grunde til at flytte til en oplandsby.

Kvalitet til prisen

For mange er prisen et vigtigt parameter, når de skal vælge bolig, og her kan der være mange penge at spare, hvis man vælger at flytte til en by uden for Aalborg.

Sammenlignet med de store byer får man væsentligt mere bolig og kvalitet til prisen, hvis man vælger en oplandsby som eksempelvis Kongerslev tæt på Aalborg.

Det bekræftes af en af områdets ejendomsmæglere, Carsten Bech fra EDC:

“Selvfølgelig er prisen afgørende, fordi købere har et budget, de handler ud fra, og fordi man i en by som Kongerslev kan få kvalitet til prisen.

I landsbyerne får du en tip-top bolig og i nogle tilfælde til det halve af prisen i Aalborg. Men samtidig får du jo i en by som Kongerslev naturen og Lille Vildmose som nærmeste nabo, en god skole, indkøbsmuligheder, idrætsfaciliteter og kort afstand til Aalborg,” siger ejendomsmægler Carsten Bech.

Attraktive priser og masser af natur: Byer tæt på Aalborg oplever stor vækst

Tæt på naturen og mere ro

Det giver sig selv; man får væsentligt mere natur og højere til loftet ved at flytte ud af de store byer.

Her skal man samtidig ikke betale en formue for at bo med udsigt eller tæt på skoven.

I Kongerslev findes flere villaer med udsigt på grund af områdets bakkede landskab, ligesom skov og det kendte naturområde Lille Vildmose er nærmeste nabo.

Det giver mulighed for både vandring, mountainbiking og andre naturoplevelser for familien lige i baghaven.

Adgangen til naturen er for mange et vigtigt element, når de skal vælge deres næste bolig, og derfor er naturnære byer som Kongerslev eller Frejlev populære destinationer for naturelskere og børnefamilier.

Kort afstand til Aalborg

Selvom flere flytter ud af byen, når de skal skabe basen for familielivet, så er det fortsat en fordel at have relativt kort afstand til større byer af flere forskellige årsager.

I Kongerslev er der eksempelvis kun 20 minutters kørsel til Aalborg centrum, og mange anser det som en fordel at kunne komme hurtigt ind til en større by med restauranter, shoppemuligheder og kulturelle aktiviteter.

 Derudover er de større byer garant for et bredere udvalg af forskellige jobmuligheder, og derfor er den korte afstand til byen en fordel.

Samtidig bygges det nye supersygehus i Aalborg Øst, hvilket skaber en række nye arbejdspladser og gør området øst for Aalborg mere attraktivt for boligkøbere.

Det har blandt andet afsmittende effekt på byer som Klarup, Gistrup og Kongerslev, der alle ligger i umiddelbar nærhed af det nye supersygehus.

 Afstanden til en større by har også betydning for huspriserne i oplandsbyerne, lyder det fra Birgit Daetz, der er direktør hos Boligsiden.dk.

“Når boligpriserne stiger, starter det i de store byer og spreder sig som ringe i vandet ud til forstæderne, oplandet og de mindre byer.

Nogle boligkøbere har ikke råd eller lyst til at sætte sig i en dyr bolig i byen og søger i stedet ud, hvor de kan få mere plads for pengene. Så efterspørgslen uden for byerne stiger, når priserne i byerne stiger,” forklarer Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Stærkt lokalsamfund og foreningsliv

Et andet afgørende parameter, der får mange til at vende blikket mod oplandsbyerne, er kendskabet til naboerne og det stærke lokale sammenhold.

Foreningslivet er solidt i byerne omkring Aalborg med mange frivillige kræfter. Det betyder, at man i Kongerslev blandt andet kan spille fodbold, håndbold og badminton, ligesom byen har moderne fitness-faciliteter.

Derudover er byen kendetegnet ved at stå bag en række sociale arrangementer, der binder borgerne tættere sammen.

Der er tale om parametre, der handler om alt andet end prisen på boligerne. Og Birgit Daetz fra Boligsiden.dk understreger da også, at prisen sjældent er det eneste parameter, der får boligkøbere til at søge mod landsbyerne.

“Mange købere søger også mod de mindre byer for at få pladsen, roen og lokalmiljøet. Og der spiller beliggenhed i forhold til arbejde, venner og familie en mindst lige så stor rolle som prisen,” siger Birgit Daetz.

Du kan følge med i, hvad der sker i Kongerslev på byens Facebook-side her.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien