Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Opladning og burgere til spotpris: Ny lynladestation åbner ved motorvejen

582c2179-a417-48a3-9f49-95942659a101-w_960

Skal elbilen have et ordentlig skud strøm, inden du begiver dig ud i juletrafikken?

Så burde du måske lægge vejen forbi EWIIs nye lynladestation ved Svenstrup i de kommende dage.

Lynladestationen åbnede officielt torsdag, og her kan otte elbiler ad gangen lade lynhurtigt op.

Fra torsdag til og med søndag kan du tilmed lade til 1,99 kr. per kWh, og hos Burger King fejrer de åbningen med 15 % rabat, mens du lader bilen. 

Det skriver EWII i en pressemeddelelelse.

”I EWII tror vi på, at endnu flere vælger elbilen, når de har adgang til nem og hurtig opladning. Vores lynladestation ved Svenstrup med 400 kW-lynladere gør det markant lettere at lade elbilen for både lokale beboere, pendlere på farten og områdets mange turister.

Vi sætter EWII på landkortet i et område, hvor der indtil nu kun har været få lynladere,” siger Jesper Nicolaisen, chef for ladeinfrastruktur i EWII.

Snup en burger i ladepausen

EWIIs ladestandere ved Svenstrup er placeret under cirkelformede overdækninger, der giver ly og skygge. Du kan også vælge at benytte ladepausen hos naboen Burger King, der altså giver 15 % mens du lader bilen.

”De 20 minutter, det cirka tager at lynlade en bil til 80 %, passer perfekt med den tid, gæsterne typisk bruger i vores restaurant. Derfor giver placeringen af ladestationen rigtig god mening. Vi glæder os til at tage imod de elbilister, der vil benytte ladetiden til selv at blive tanket op med energi hos Burger King,” siger Daniel Selch fra Burger King i Svenstrup.

Åbningsrabatten hos både EWII og Burger King gælder fra lynladestationens åbning torsdag den 19. december kl. 12 til og med søndag den 22. december.

EWIIs netværk af offentlige ladestandere omfatter nu mere end 2.800 offentlige ladepunkter fordelt over hele landet, hvoraf knap 200 er lynladere. Ud over den nye lynladestation ved Svenstrup, har EWII en stor lynladestation ved Københavns Lufthavn, ved Lillebælt Nord nær Middelfart, og inden længe åbner EWII også en lynladestation på Frederiksberg.

Alle EWIIs ladestandere er tilgængelige uden abonnement eller anden aftale

Ladestationen med fire 400 kW-lynladere ligger ved Svenstrup på Skjoldet 4B ved afkørsel 29 på Nordjyske Motorvej. Det er EWIIs første lynladestation i Nordjylland.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.