Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populær butik midt i Aalborg lukker: Holder stort ophørsudsalg

Af Michael Qureshi

I adskillige år har butikken Designværkstedet holdt til på Boulevarden 9 i Aalborgs midtby.

Men nu er en æra snart slut. I dag åbnede butikken for et stort ophørsudsalg, og der er ingen tvivl om, at butikken har været populær gennem årene.

Allerede fra klokken 10.00 sneglede køen sig op langs Boulevarden, og ophørsudsalget garanterer da også 30% på alt i butikken.

Designværkstedet er primært kendt for at være en garnbutik med et bredt udvalg af kvalitetsgarn, brodderi og knapper.

Men man sælger også tøj og andre strikkede lækkerier i butikken.

De har rigtig mange spændende ting i butikken, og derfor er det med stort vemod, at man nu drejer nøglen om.

13 fantastiske år

Allerede i slutningen af sidste år meldte indehaver Rikke beslutningen om at lukke butikken ud;

“Gennem længere tid har mit fokus, min energi og mine prioriteringer af forskellige årsager flyttet sig. 

Det har jeg valgt at tage konsekvensen af og har derfor valgt at lukke Designværkstedet. 

Det har været 13 fantastiske år, hvoraf de 11 har været som ejer. Men nu er det tid til nye udfordringer. 

Jeg kan slet ikke begynde at udtrykke min taknemmelig til alle jer der har været forbi og kommet fast gennem alle årene, så jeg vil nøjes med et dybtfølt og fra hjertet tak,” skrev hun i en meddelse. 

Designværkstedet kører stort ophørsudsalg resten af ugen, og sandsynligvis også de kommende to uger, før det er helt slut.

Men er butikken tømt hurtigt, så slutter æraen altså tidligere.

Del artikel