Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter stor politiaktion i Aalborg: Opgør handler om narkomarkedet

Af Redaktionen
Foto: Rigspolitiet
Foto: Rigspolitiet

Onsdag den 21. juli om eftermiddagen var der pludselig et stort opbud af politi i området omkring Vesterbro/Hasserisgade/AKKC’s parkeringsplads.

Nordjyllands Politis efterforskning i sagen har klarlagt, at en person formentlig blev forsøgt påkørt omkring Boulevarden i Aalborg, hvilket førte til stenkast mod den pågældende bil, som derpå kørte fra stedet.

Politiets patruljer kom omgående frem til stedet, og umiddelbart efter blev en bil med en knust siderude stoppet på Vesterbro, en nærliggende gade, hvorved tre personer blev anholdt.

Kort efter lød der en række knald fra en parkeringsplads bag Aalborg Kongres- og Kulturcenter, ligeledes tæt på. Det er nu politiets opfattelse, at disse knald stammer fra en såkaldt signalpistol og altså ikke skarpe skud, da den blev fundet i forbindelse med efterforskningen.

Efter stor politiaktion i Aalborg: Opgør handler om narkomarkedet

Tre mænd varetægtsfængslet

Nordjyllands Politi har haft en opfattelse af, at slagsmålet skyldes et internt opgør mellem kriminelle netværk i Aalborg, og det bekræfter de nu over for TV2 NORD.

Konflikterne bunder i kampen om narkomarkedet i det centrale Aalborg, der har ført til flere overfald, knivstik og enkelte skudepisoder i Aalborg i løbet af den seneste tid.

“Vi har to grupperinger, der har set sig sure på hinanden. Det, det grundlæggende handler om, er narkomarkedet, man ønsker at have hashhandlen for sig selv,” siger Niels Kronborg, der er vicepolitiinspektør hos Nordjyllands Politi, til TV2 NORD.

Politiet understreger, at det er en isoleret konflikt mellem to grupperinger, så almindelige borgere bør ikke være bekymrede, da de går målrettet efter hinanden.

Tre mænd er lige nu varetægtsfænglet i den aktuelle sag.

Del artikel

Andre læser også