Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Med hjælp fra unge kunstnere: Børne-operationsstue er forvandlet til eventyrland

Af Stine Kjølby Christensen

Det er aldrig sjovt at være indlagt.

Hvad der er endnu værre, er når børn er det.

Det kan ofte være en skræmmende oplevelse, og især når indlæggelsen også indebærer anæstesi og operation.

På Aalborg Universitetshospital har man længe gået med et ønske om at forbedre rammerne for børn, der skal gennemgå netop operationer. Og det er nu blevet til virkelighed.

Sådan så stuen ud før:

Mere tryghed

Alt det takket være UngAalborg’s kunstnerkollektiv, StreetStation, der har arbejdet utrætteligt fra torsdag til søndag i sidste uge for at omdanne den kolde og kliniske operationsstue til et varmt og mere imødekommende rum.

Processen begyndte med en indgående diskussion mellem kunstnere og sundhedspersonale om farver, temaer og motiver, der ville skabe et beroligende og spændende miljø for de unge patienter.

Efter nøje overvejelse og planlægning gik kunstnerne i gang med at male og dekorere, indtil stuen var forvandlet til et ægte eventyrland, hvor tryghed, nærvær og fantasirejser kan blomstre.

Med hjælp fra unge kunstnere: Børne-operationsstue er forvandlet til eventyrland
Med hjælp fra unge kunstnere: Børne-operationsstue er forvandlet til eventyrland
Med hjælp fra unge kunstnere: Børne-operationsstue er forvandlet til eventyrland

Forbedrede rammer

Aalborg Universitetshospital beskriver selv de nye rammer således:

“Kvalitet, sikkerhed og gode forløb for børn på sygehuset forudsætter at børn modtages i et miljø der er børnevenligt, og at anæstesipersonalet har erfaring og viden om såvel den emotionelle som klinisk faglige tilgang til børnene.

Vi forbereder os i vores nuværende rammer til det nye Aalborg universitetshospital, hvor tanken er at etablere et dedikeret børneområde, som en integreret del af det samlede operationsafsnit.”

Med hjælp fra unge kunstnere: Børne-operationsstue er forvandlet til eventyrland

Fra den 14. marts vil de første børn træde ind i det fortryllende nye rum og forhåbentlig opleve en helt ny dimension af omsorg og støtte under deres operationer.

Del artikel

Andre læser også