Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Vrimler med ambulancer i Aalborg: Operation Store Flyttedag er i fuld gang

Af Michael Qureshi
Foto: Region Nordjylland
Foto: Region Nordjylland

Hvis du bevæger dig ud i sneen rundt omkring i Aalborg i dag, så er der gode chancer for, at du vil se op til flere ambulancer.

Faktisk kommer det til at vrimle med ambulancer i den centrale del af Aalborg, og det er heldigvis ikke, fordi der er sket noget rigtig slemt.

Som vi også kunne fortælle i går, så står Aalborgs nye Hospitalsby ved Supersygehuset nu klar til den første store etape, hvor patienter skal til at flyttes ud i de nye omgivelser.

Det bliver samtidig starten på en enorm logistisk opgave.

Det går stærkt

Patienter fra både Aalborg Universitetshospital Syd og Nord skal nemlig flyttes ind i de nye bygninger, og det kommer til at gå stærkt.

I dag søndag d. 8. februar er første store etape, hvor et par hundrede patienter skal flyttes ud i nye flotte omgivelser på Supersygehuset ved Gistrup.

Det kommer til at involvere hele 20 ambulancer, som i pendulfart skal transportere patienter fra de nuværende sygehusbygninger ud til Hospitalsbyen i den østlige del af Aalborg ved Gistrup.

Ny patient hvert tredje minut

“20 ambulancer. En patient hver 3-4 minut. På søndag flytter vi de første indlagte patienter til Hospitalsbyen

Det er en ret stor og nøje planlagt “operation”, hvor omkring 500 personer er i sving – alt fra klinikere, servicepersonale og teknikere til patientledsagere, guider, planlæggere og direktører er på dæk for at få det hele til at klappe,” lyder det fra ledelsen i Region Nordjylland.

De tre store flyttedage, som kommer til at være sådan her, bliver tre søndage.

Det bliver 8. februar, 22. marts og 3. maj.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.