Op til en times kø: Uheld lammer fredagstrafikken

Der er pres på vejene fredag eftermiddag omkring Aalborg – især på en fredag, hvor rigtig mange også tager på tiltrængt vinterferie.
Men skal du nordpå via motorvejen skal du væbne dig med lidt ekstra tålmodighed denne eftermiddag.
Der er sket et uheld på E45 fra Aalborg mod Nørresundby mellem <21> Nørresundby N og motorvejskryds Vendsyssel.
Der er to spor spærret, og det skaber massiv kø i området.
Den forlængede rejsetid er lige nu op mod 60 minutter.
Normal trafik forventes i løbet af eftermiddagen.