Kø-kaos: Op mod en times forlænget rejsetid på E45 denne morgen
Der er kø-kaos denne morgen på E45 i nordgående retning fra Hobro mod Aalborg mellem Himmerland og <30> Støvring N.
Så hvis du skal ind mod Aalborg, er der god grund til at finde andre veje – eller væbne dig med en god portion tålmodighed.
Og hvorfor så det?
Vejdirektoratet melder, at det skyldes et forsinket vejarbejde, og der er lige nu en forlænget rejsetid fra 30 – 60 minutter på strækningen.
Vejdirektoratet forventer, at det aftager efter myldretiden.
Vejdirektoratet er lige nu i gang med at udskifte cirka fem kilometer asfalt i nordgående retning på Nordjyske Motorvej E45 ved Ellidshøj.
Om det er det vejarbejde, der skaber kø-kaos, har man ikke meldt noget ud om officielt.
Læs mere om det vejarbejde her:
Læs også: Vejarbejde påvirker trafikken: Udskifter fem kilometer asfalt på motorvej