Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Op mod 400 slags spiritus: Vin & Vin inviterer til stor Spiritusfestival

Af Stine Kjølby Christensen

Vin & Vin’s spiritusfestival er efterhånden en fast, årlig tradition i Aalborg – og nu kan de heldigvis afsløre, at den vender tilbage i 2024.

Festivalen, der strækker sig over to dage, fredag den 1. november og lørdag den 2. november, byder igen på et væld af spændende smagsoplevelser for alle spiritusentusiaster.

Igen finder den sted på Skipper Clement Skolen, hvor et 30 meter langt bord vil bugne med op til 400 åbne flasker, der bare venter på at blive smagt på.

Her kan gæsterne smage sig igennem et imponerende udvalg af spiritus – fra rom, whisky, Cognac til gin, vermouth, tequila & likører.

Masser af nyheder

Hvert år fornyes sortimentet, så festivalgæsterne altid kan glæde sig til nyheder inden for deres yndlingsspiritus. I år er ingen undtagelse.

“Vi har jo efterhånden holdt det i rigtig mange år, så det er vigtigt for os, at der altid er noget nyt at komme efter,” fortæller Martin Nørgaard Andersen til MigogAalborg.

“Derfor har vi igen i år udskiftet sortimentet så vidt muligt, så der også er masser af nyheder til dem, der har deltaget før,” lover han.

Op mod 400 slags spiritus: Vin & Vin inviterer til stor Spiritusfestival
Op mod 400 slags spiritus: Vin & Vin inviterer til stor Spiritusfestival

Cocktails og kaffe

Et særligt fokus på årets festival er cocktailbaren, som er blevet et hit blandt både mænd og kvinder.

To dygtige bartendere vil hele dagen mikse fem forskellige cocktails, der spænder fra søde til stærke, så der er noget for enhver smag.

“Tidligere var det oftest mænd, der besøgte festivalen. Tilbagemeldingerne har været, at hvis der havde været cocktails, havde de godt kunne lokke deres koner med. Så det har vi sørget for,” siger Martin Nørgaard Andersen med et grin, og fortsætter:

“En frisk cocktail med isterninger gør det også lettere at gå tilbage og smage på de forskellige spiritus igen.”

Desuden har festivalen lyttet til gæsternes ønsker om en lille pause fra alkoholen.

Derfor vil der også være mulighed for at købe kaffe og lidt sødt undervejs.

Helt nyt madkoncept

En anden nyhed i år er madkonceptet.

Tidligere blev der serveret mad inde i hallen, men i år har festivalen valgt at sænke billetprisen og lade gæsterne selv købe mad fra en foodtruck udenfor.

Op mod 400 slags spiritus: Vin & Vin inviterer til stor Spiritusfestival

Det betyder, at man kan få noget lækkert at spise både før, under og efter festivalen.

Foodtrucken vil være tilgængelig fra køens start til festivalens slutning, hvilket giver fleksibilitet og mere tid for festivalens personale til at fokusere på det, de er der for – spiritussen.

Sådan kommer du med

Billetprisen i år er 250 kr., og det inkluderer adgang til salen, et Glencairn whiskyglas med en velkomstdram, fem smagspoletter og Festival katalog.

Flere smagspoletter kan købes under selve festivalen.

Festivalen afholdes fredag fra kl. 18.00-22.00 og lørdag fra kl. 12.00-16.00.

Op mod 400 slags spiritus: Vin & Vin inviterer til stor Spiritusfestival

Hvad: Vin & Vin’s spiritusfestival
Hvor: Skipper Clement Skolen, Aalborg.
Hvornår: Fredag den 1. november og lørdag den 2. november 2024.

Køb billet til fredag her og lørdag her.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien