ANNONCE
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Onkel Reje besøger Aalborg: Han tager røven på dig

Af Emil Kjær Jørgensen

Børnenes bramfrie ven, Onkel Reje, gæster Skråen.

Det sker 27. november, hvor Onkel Reje og hans yndige assistent, Miss Mia, giver show for både store og små i Aalborg.

Han tager røven på dig

Man kan blive taget på røven. Og man kan blive taget røven på. Begge dele kan være dejligt.

Men begge dele kan også være det modsatte. Sådan er livet. Og sådan er Onkel Reje.

I showet Onkel Reje – tager røven på dig, vil Onkel Reje gøre sit ypperste for at tage røven på dig.

På den gode og sjove måde. Og han vil ikke kun tage røven på dig, men også på sin yndige assistent, Miss Mia, som udover at være en af verdens bedste – eller i hvert fald en af Danmarks bedste hula-hop-dansere – også er hjælpsom og rar at snakke med. 

Det bliver festligt, sjovt, magisk og fuld af røvgod musik, som både børn og voksne kan synge med på.

Du finder billetinfo her.

Om Onkel Reje

Onkel Reje er kendt fra DR’s børnekanal, Ramasjang, og har gennem de seneste ti år medvirket i adskillige programmer på kanalen. Onkel Reje er en fast karakter, som blandt andet udfolder sig i programmer som Onkel Reje & Børnenes Brevkasse og Onkel Rejes Sørøvershow. Han har tilmed optrådt live i Cirkus Summarum og giver shows og koncerter over hele landet.

Del artikel