Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Omfattende sporarbejde: Togtrafik lukkes fra Aalborg til Aarhus i flere måneder

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Banedanmark
Foto: Banedanmark

Pendler du mellem Aalborg og Aarhus, har vi dårligt nyt.

På grund af omfattende sporfornyelser i hele Danmark vil der lukkes for togtrafik på flere hovedstrækninger.

Én af dem er Aalborg-Aarhus strækningen.

I en pressemeddelelse skriver Banedanmark, at arbejdet går i gang fra den 26. juli og varer helt ind til oktober 2024.

Togbusser på flere strækninger

Det er jernbanespor og stationer, der skal fornyes, hastighedsopgraderes, elektrificeres og nye digitale signalsystemer skal udrulles. 

På den jyske hovedstrækning mellem Aarhus og Aalborg og Hjørring vil der være masser af aktivitet i sporene frem til begyndelsen af oktober.

Banedanmark skal blandt andet forny sporene på stationerne i Langå og Aalborg. 

Desuden vil der blive arbejdet med elektrificering af strækningen, der også gøres klar til et nyt digitalt signalsystem, der skal erstatte de gamle udtjente analoge sikringsanlæg.

Aarhus-Aalborg-Hjørring:

  • Togbusser i stedet for tog på flere strækninger fra fredag aften d. 26. juli frem til begyndelsen af oktober.
  • Mere information om ændringer hos jernbanevirksomhederne

I Vendsyssel skal der anlægges en ny perron i Brønderslev, og jernbanen syd for Hjørring udvides med et ekstra spor.

Fornyelsesprojekterne på jernbanen vil derfor i perioder påvirke togtrafikken. Peter Svendsen, trafikdirektør i Banedanmark siger:

“I Banedanmark forstår vi godt, at det kan være irriterende, når togrejsen påvirkes af sporarbejder.

Når det er muligt, arbejder vi et spor ad gangen, så der kan køre tog i det andet. Andre steder er det desværre nødvendigt at lukke sporet helt for at kunne gennemføre arbejdet, og der vil i stedet blive indsat togbusser i kortere eller længere perioder.

Vi beklager naturligvis de gener arbejdet giver for togpassagererne, og håber på tålmodighed, mens vi arbejder med at opgradere og fremtidssikre jernbanen.”

Banedanmark og jernbanevirksomhederne opfordrer passagererne til at planlægge rejsen på Rejseplanen, ligesom det er muligt at finde mere information om ændrede køreplaner og perioder med togbusser på DSB, Nordjyllands Trafikselskab og GoCollectives hjemmesider.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien