Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Omfattende politiaktion: 459 bilister testet i stor kontrol i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto / Presse-fotos.dk
Arkivfoto / Presse-fotos.dk

Juletid er også højsæson for omfattende fokus på spiritus- og narkokørsel, og Nordjyllands Politi har i de seneste uger lavet flere kontroller i Nordjylland.

Det skriver TV2 Nord.

Fredag aften og nat var politiet massivt til stede i Aalborg, hvor hele 459 bilister blev testet.

Det resulterede i 20 sigtelser.

“Tallet skal jo gerne være nul, men der vil altid være nogen. Det er heldigvis ikke skræmmende mange, men det er stadig for mange,” fortæller politikommissær Torben Arendrup til TV2 Nord.

Der var dog kun to af de 459 bilister, der havde en promille over det tilladte. Der var derimod hele fire personer, der blev testet positiv for narkopåvrkning. De øvrige sigtelser tæller blandt andet kørsel uden førerret og kørsel i frakendelsesperioden.

Gode råd for at forhindre spirituskørsel

Aftal hvem der kører hjem – og så holder chaufføren sig ædru

Brug offentlig transport – tag eksempelvis en taxa, bussen eller toget

Se om du kan tale vedkomne fra at køre – alternativt tag nøglerne til bilen

Tilbyd evt. overnatning

Ring til politiet, hvis du har en mistanke om, at der køres spirituskørsel

Foto: Presse-fotos.dk

Del artikel