Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Gratis entré: Kom til kæmpe ølfest med lokale bryggerier og specialøl

IMG_3057-2-1024x962

Kolde specialøl, grillmad og hyggelig stemning.

Det er hvad der venter, når Tabu Catering endnu en gang inviterer til ølfest på Skydebanen i Aalborg Vestby lørdag den 30. maj.

Fra klokken 15-23 forvandles lystbådehavnen til et mekka for ølentusiaster og festglade aalborgensere, som med gratis entré kan komme forbi og mærke stemningen og smage på specialøllene.

“Vi har inviteret nogle lokale bryggerier, som kommer forbi med deres specialøl og fortæller lidt historier om det,” fortæller driftslederen Michael Miv Pedersen.

Blandt de bryggerier, der allerede er på plads, er Hjort Beer, Nibe Bryghus og Thisted bryghus.

Gratis entré: Kom til kæmpe ølfest med lokale bryggerier og specialøl

Bryggerierne får hver deres lille hytte på pladsen, hvor gæsterne kan gå rundt imellem og smage på de forskellige øl i løbet af dagen.

Hen på eftermiddagen bliver der afholdt ølsmagning, hvor bryggerierne byder på smagsprøver og fortæller om både øllet og bryggerierne.

Det starter klokken 16 og koster 150 kroner.

Du kan købe billet til ølsmagning lige her.

Derudover bliver der mulighed for at købe mad og snacks.

Gratis entré: Kom til kæmpe ølfest med lokale bryggerier og specialøl

Intet vejr kan stoppe en god fest

Sidste gang ølfesten blev holdt var i oktober, hvor vejret ikke viste sig fra sin bedste side.

Der dukkede dog alligevel lidt over 150 mennesker op, og for dem skulle vejret ikke stoppe en god fest.

“Man kunne ikke se på stemningen, at vejret ikke var det bedste – der var stadig fuld gang i festen,” fortæller Michael.

Han håber dog, at det gode vejr vil lokke endnu flere til.

“Vi håber faktisk bare på, at vi får en bette god fest, sagt på godt nordjysk,” siger han med et grin.

Han ser samtidig ølfesten som en mulighed for, at flere aalborgensere vil få øjnene op for området ved Skydebanen og Øen i Vestbyen.

“Hvis folk ikke har været herude endnu, synes jeg virkelig, det er et besøg værd at opleve stemningen her.”

Så hvis du er til specialøl, hyggelige omgivelser og god stemning ved vandet, er der lagt op til en festlig dag i Vestbyen, lørdag den 30. maj kl. 15-23.

Billetter til ølsmagningen kan købes lige her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.