Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

For fjerde gang: Aalborg KFUM’s Old Boys-hold vinder Jyske Mesterskab

Af Jonas Søhus Vogt Sørensen
Arkivfoto
Arkivfoto

For nylig skrev vi om nok landets vildeste Old Boys-hold, Aalborg KFUM.

Hos Aalborg KFUM stiller man med et +32 år Old Boys-hold, der sandsynligvis kunne slå rigtig mange fodboldhold i Danmark.

Rasmus Würtz, Thomas Augustinussen, Kasper Risgård, Patrick Kristensen, Daniel Christensen, Allan Gaarde, Thomas Gaardsøe, Kasper Bøgelund, Jacob “Taz” Sørensen er bare nogle af spillerne på holdet.

Når Aalborg KFUM-holdet går på banen i deres række, har de tilsammen langt over 2500 Superliga-kampe på cv’et.

Hovedparten af spillerne har været det meste af deres karriere i AaB, og flere af dem har først for nylig lagt støvlerne på hylden.

Jysk Mester for fjerde gang

Og igår blev det igen bekræftet, at Aalborg KFUM i hvert fald er Jyllands bedste Old Boys-hold. De forsvarende mestre vandt nemlig det Jyske Mesterskab i fodbold for fjerde gang.

På Hadsten Stadion udspillede sig nemlig et sandt målorgie foran de omkring 100 fremmødte tilskuere, da Hedensted IF blev besejret med hele 8-1.

Målscorerne var Kasper Risgård x2, Jonas Thomsen x2, Rasmus Würtz, Thomas Gaardsøe, Kenneth Hovaldt og Jeppe Lynge, mens der altså kun blev scoret en enkelt gang på Aalborg KFUM’s målmand, Mikkel Salling Holmgaard.

Det hele blev fejret med jubel, øl og champagne i det kompakte omklædningsrum.

Normalt forbinder man Oldboys-fodbold med dårlig form og en fantastisk 3. halvleg. Men det er altså ikke tilfældet i Aalborg KFUM, hvilket der nu igen er et tydeligt bevis på.

Målet er nu at vinde guld i DM for Old Boys-hold, hvor man sidste år nåede semifinalen.

Del artikel

Andre læser også