Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Liebhaveri i særklasse: Syv eksklusive lejligheder i Old Harbour er nu sat til salg

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Dimension Design
Foto: Dimension Design

Drømmer du om at bo tæt på alt det fede, som midtbyen har at byde på uden at gå på kompromis med hverken stil, udsigt eller kvadratmeter?

Så vil vi råde dig til at tage et kig på EDC Poul Erik Bechs helt nye projektbyggeri Old Harbour, hvor man finder ægte liebhaveri i området omkring Gamle Havn, som byder på fantastisk fjordudsigt og det pulserende byliv helt tæt på.

Lejlighederne er klar til indflytning den 1. maj, og du har valget mellem hele syv fantastisk indrettede lejligheder – seks lejligheder på 103 kvm. og så den helt eksklusive penthouselejlighed på hele 201 kvm.

Allerede fra i dag, den 15. marts, har EDC Poul Erik Bech en prøvebolig klar, som allerede interesserede er velkomne til at se. Du kan finde info om fremvisning her.

Liebhaveri i særklasse: Syv eksklusive lejligheder i Old Harbour er nu sat til salg
Foto: Dimension Design

ALT er inden for kort gåafstand

Når du går uden for din dør, står du praktisk talt på den hyggelige havnefront, som er blevet et vartegn i sig selv i Aalborg, og hvor du kan nyde en dejlig gåtur med fjordens dejlige brise i ansigtet eller måske en løbetur i sommerheden, hvor en kold dukkert i Limfjorden kun er et spring væk?

Fra lejligheden har du vitterligt alt, hvad Aalborg har at byde på, inden for ultrakort rækkevidde.

Liebhaveri i særklasse: Syv eksklusive lejligheder i Old Harbour er nu sat til salg
Foto: Dimension Design

Aalborgs gågademiljø og de mange butikker, restauranter og caféer er lige om hjørnet, og derudover har du få minutters gang til både Musikkens Hus, Nordkraft og Utzon Center, som byder på fantastiske musikalske og kulturelle oplevelser.

De grønne områder er også kun et stenkast væk, og du kan nyde roen med familie i venner i Utzon Parken, Slotsparken eller i Karolinelund.

Topmoderne lejligheder med sans for detaljerne

Men det er naturligvis (også) det indre, der tæller og her er der heller ikke gået på kompromis med noget som helst.

Alle lejligheder er moderne indrettet i den populære nordiske stil, og der er tænkt over hver en detalje.

Alt lige fra dørhåndtag til brusere og vandhaner er opført med rustikke detaljer (messing-natur), og både køkken, badeværelse og garderobe er udført i et eksklusivt design fra Svane Køkkenet.

Liebhaveri i særklasse: Syv eksklusive lejligheder i Old Harbour er nu sat til salg
Foto: Dimension Design
Liebhaveri i særklasse: Syv eksklusive lejligheder i Old Harbour er nu sat til salg
Foto: Dimension Design

Her finder du helt gennemførte og fede detaljer som eksempelvis spejl med LED belysning på badeværelset, køkkenø i køkken alrummet som fremstår flot i eg, samt hvidevarer; alt sammen i den bedste kvalitet fra Siemens.

Ekstra store altaner og mulighed for egen p-plads

Når man bor med Limfjorden som nærmeste nabo, vil man naturligvis også gerne kune nyde fjordbrisen, og det kan du i høj grad gøre direkte fra lejligheden.

Alle lejligheder er opført med store altaner, som er lavet i et flot galvaniseret stålaltan med værn i klart sikkerhedsglas, og gulvbelægning i hårdt træ.

Liebhaveri i særklasse: Syv eksklusive lejligheder i Old Harbour er nu sat til salg
Foto: Dimension Design

Går du efter penthouselejligheden på 201 kvm har den naturligvis egen tagterrasse.

Selvom du nærmest har alt inden for gåafstand af lejligheden, er vi jo mange, der har en firehjulet ven, som man ofte kan have problemer med at finde parkering til i midtbyen.

Men det er der også tænkt på i det nye projektbyggeri, for du har mulighed for at  tilkøbe en privat parkeringsplads i en aflukket parkeringskælder.

Liebhaveri i særklasse: Syv eksklusive lejligheder i Old Harbour er nu sat til salg
Foto: Dimension Design

Noget for dig? – så skal du være hurtig

Priserne på lejlighederne varierer fra 3.895.000-13.995.000 kr.

EDC Poul Erik Bech oplever allerede stor efterspørgsel for luksuslejlighederne, så de råder dig til at booke en fremvisning nu, hvis du drømmer om at bo lækkert, centralt og med en helt fantastisk udsigt.

Du kan se meget mere til lejlighederne – og booke en fremvisning i prøveboligen – lige her.

Del artikel

Andre læser også