Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Officielt: Denne dato åbner Plusbus i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Test kørsel af Plus bus i Aalborg 
Foto: Lars Horn / Baghuset 
Dato: 20230312
Test kørsel af Plus bus i Aalborg Foto: Lars Horn / Baghuset Dato: 20230312

Så er det officielt.

Det bliver lørdag den 23. september 2023, at aalborgenserne kan stige ombord på Danmarks første rigtige BRT-forbindelse, også kaldet Plusbus.

Åbningen markeres med festligheder rundt omkring i byen og gratis transport i Plusbussen på selve åbningsdagen.

Det meddeler Aalborg Kommune i en pressemeddelelse.

Officielt: Denne dato åbner Plusbus i Aalborg
Test kørsel af Plus bus i Aalborg Foto: Lars Horn / Baghuset 20230312_LH1897

Et markant løft til den kollektive trafik

Efter godt fire år med anlægsarbejde har Plusbus altså officiel indvielse for kørsel med passagerer lørdag den 23. september. 

Rådmand i By og Land, Jan Nymark Rose Thaysen, fortæller:

“Jeg er utrolig glad og stolt over, at vi nu er kommet så langt, at vi kan præsentere en dato for åbningen af Danmarks første rigtige BRT-forbindelse i Aalborg. Plusbussen er et topmoderne transportmiddel, som vil give et markant løft til den kollektive trafik og gavne fremkommeligheden i Aalborg – allerede fra dag ét. 

Officielt: Denne dato åbner Plusbus i Aalborg
Test kørsel af Plus bus i Aalborg Foto: Lars Horn / Baghuset 20230312_LH1897

Med plads til 153 passagerer i hver bus vil den reducere trængslen på den travle linje 2 markant, og det bliver nemt og hurtigt at rejse tværs gennem Aalborg. Jeg ser frem til åbningen og er sikker på, at rigtig mange mennesker fremover vil få glæde af Aalborgs nye Plusbus.”

Hele byen inviteres til fest

At Aalborg får Danmarks første BRT-forbindelse kommer ikke til at gå ubemærket hen. Store dele af byen bliver pyntet op til fest, når åbningen af Aalborg Plusbus skal fejres.

Programmet er ikke helt på plads, men vi kan godt afsløre, at hele byen bliver inviteret til fest på Gammeltorv, og der vil også være underholdning flere steder langs med ruten.

Der vil på selve åbningsdagen være gratis kørsel for alle passagerer på den 11 km lange rute fra Aalborg Vestby til AAU Busterminal i det østlige Aalborg.

Når Aalborg Universitetshospital senere står klar, flyttes endestationen dertil, hvilket tilføjer yderligere to stationer og ca. 1 km til ruten mod sydøst.

Del artikel

Andre læser også