Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

De virker, men må ikke bruges: Nye offentlige toiletter er forsinkede

Foto: Daniel Brandt
Foto: Daniel Brandt

I oktober gik Aalborg Kommune i gang med at udskifte flere offentlige toiletter – blandt andet det ikoniske lommetoilet ved legepladsen på Algade og toilettet på J. F. Kennedys Plads.

Og ganske kort tid efter, var de nye toiletter klar til brug, som kommunen havde lovet.

Men så let skulle det ikke gå.

I forbindelse med renoveringen, blev en del af belægningen omkring toiletterne fjernet, og det er nu dén, der spænder ben for at tissetrængende gæster i byen kan lade vandet.

For selve toiletterne virker.

“Det er selvfølgelig rigtigt ærgerligt, at vi ikke er nået helt i mål til tiden,” siger Jan Nymark, der er rådmand for By og Land.

“Vi havde jo håbet, at toilettet ved Algade kunne være klar til julemarkedet, men vi håber, at det kan blive færdigt og klar til brug inden jul,” lyder det nu fra rådmanden.

Det er kommunens egne anlægsarbejdere, der skal “lappe hullet” omkring toiletbygningerne, og de har i følge rådmandens oplysninger haft lidt for meget at se til med andre presserende opgaver, hvorfor problemet ikke er løst endnu.

“Det er jo lidt ærgerligt, nu hvor bygningerne er klar til brug,” indrømmer han.

Efter at Migogaalborg tog kontakt til Jan Nymark, sker der endelig udvikling i sagen.

“Nu er det lykkedes at finde et anlægshold, der kan påbegynde reetableringen på mandag,” skriver rådmanden i en skriftlig opfølgning på interviewet og fortsætter:

“Det forventes, at toilettet på J. F. Kennedys Plads bliver helt færdigt inden jul, og at det i Algade sikres, så der som minimum er belægning hen til indgangsdøren.”

De virker, men må ikke bruges: Nye offentlige toiletter er forsinkede
Sådan så det gamle, ikoniske toilet ud. Foto: Camilla Pehrson Lauritzen

Flere nye toiletter på vej

Det nye offentlige toilet ved Nørresundby lader også vente på sig.

Det skyldes dog forudsete forhindringer som ny etablering af kloak og el, da toiletbygningen her er flyttet fra Torvegade til en helt ny lokation på Havnefronten mellem broerne for enden af Strandgade.

Her forventer de, at toilettet bliver klar til brug i begyndelsen af 2026.

I alt er der kommet nye offentlige toiletter på seks forskellige lokationer i Aalborg og Nørresundby.

Det er kommunens samarbejdspartner AFA Decaux, der står bag renoveringen af selve toiletbygningerne. De har desuden moderniseret 227 buslæskærme og 83 reklamestandere rundt om i byen.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.