Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Øvelser, konkurrencer og gratis mad: Kom til basket-sjov på Havnefronten

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto af Greta Samulionyte
Foto af Greta Samulionyte

Somre i Aalborg er normalt fyldt til randen med spændende begivenheder, men grundet en virus, hvis navn vi vist ikke behøver gentage, har det været begrænset med aktiviteter.

Nu er der heldigvis nogen, der har taget teten og arrangeret et event med alt det, vi aalborgensere elsker: Sport, konkurrencer og gratis mad.

Det er Aalborg Basketball Klub, der står bag begivenheden Basketball på Havnefronten, som finder sted nu på fredag den 24. juli, kl. 14.00 til 18.00.

Om du er vild med basketball eller bare har lyst til at drible en bold i nogle timer, er du velkommen til at deltage i løjerne, fortæller en af arrangørerne, Lene Winkelmann:

“Basketball er en sjov sportsgren, hvor alle kan være med, så vi opfordrer folk til at deltage uanset deres alder eller erfaringsniveau.”

Knock-out konkurrence og mad fra Casa Pazza

Begivenheden starter kl. 14.00 og herefter følger et program fyldt med sjove øvelser og konkurrencer, ledet af klubbens frivillige samt med deltagelse af Aalborg Vikings elitehold.

Øvelser, konkurrencer og gratis mad: Kom til basket-sjov på Havnefronten
Foto af Greta Samulionyte

Du kan bl.a. være med til at lave skudøvelser, deltage i knock-out konkurrencen, afprøve dig selv i 3 mod 3 kampe og se klubbens herre- og damehold samt ungdomshold vise muskler på banen.

Det lokale pasta-sted Casa Pazza vil også være til stede på havnen, hvor de deler gratis snacks ud til deltagerne i løbet af dagen.

Bliv en del af et fællesskab

Aalborg er primært kendt som en fodbold, håndbold og ishockey by, og netop det image vil Aalborg Basketklub gerne forsøge at ændre på med begivenheden.

Øvelser, konkurrencer og gratis mad: Kom til basket-sjov på Havnefronten
Foto af Greta Samulionyte

“Basketball er en relativ lille sportsgren i forhold til byens størrelse, så ved at lave dette event på havnen, får vi vist, at basketball er tilstede i Aalborg.

Vi håber på at nå ud til en masse nye medlemmer – både børn og voksne – og vise den mangfoldighed, der er blandt spillerne,” forklarer Lene Winkelmann.

Læs mere om begivenheden her.

Hvad: Basketball på Havnefronten
Hvor: Havnefronten
Hvornår: 24. juli, kl. 14.00-18.00

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.