Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv

Af Stine Kjølby Christensen

Man kan måske gå med fornemmelsen af, at der i disse år skyder rigtig mange “betonblokke” op af jorden i Aalborg.

I takt med byens vækst bliver det mere og mere nødvendigt med gode boligforhold for både studerende, tilflyttere – og alle midt i mellem.

Men vi skal heller ikke glemme, at Aalborg også er en historisk by, der overrasker med både autencitet og charme bag hvert et gadehjørne – og nu bliver det endda muligt at flytte ind lige midt i historien.

I mere end et århundrede har den karakteristiske bygning i Østerågade på Nytorv, der oprindeligt blev opført som Landmandsbanken, været brugt til forskellige former for erhverv – men nu er der udsigt til nye tider bag de gamle mursten.

Gennem den seneste tid har City-Ejendomme Aalborg nemlig boret og banket i lokalerne, der nu står klar til nye lejere; denne gang private, der drømmer om herskabelige omgivelser lige midt i gågadens pulserende liv.

Her opføres i alt 10 nye lejligheder, hvoraf 7 af dem har fået nye lejere. Så der er stadig en chance for at få adresse i ejendommen.

Eventyrlige rammer

Når du træder ind i de nyrenoverede lejligheder, bliver du som det første mødt af et fantastisk sildebensparketgulv, der tager dig på eventyr med ind i rummelige lokaler med charmerende stukke, splinternyt inventar – og en insisterende følelse af, at her har man alt, hvad man skal bruge.

Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på NytorvFlyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv

I den ene lejlighed, der stadig er til leje, er der ovenikøbet et gammelt pengeskab, der førhen har tjent sin tid i Landmandsbanken.

Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv

Fremover bliver det nok snarere en sjov detalje med en god historie, når de nye lejere skal vise deres misundelige gæster rundt.

I skrivende stund er de sidste tre lejligheder ved at blive gjort klar til udlejning – mens der på 2. sal allerede er beboere, der aldrig har følt sig mere hjemme.

En særlig adresse

Rikke og Søren Bannebjerg har siden den 23. december boet på den attraktive adresse i midtbyen.

Skal man besøge parret, der bor på 2. sal, starter oplevelsen allerede ved hovedtrappen, hvor City Tårnet troner på toppen.

Herfra bevæger du dig op af den brede trappe, hvor håndmalede blomstermønstre følger dig hele vejen til tops – hvis du altså ikke tager turen i den gamle elevator.

Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på NytorvFlyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv

Selvom Rikke og Søren kun har boet i lejligheden i en måneds tid, så startede deres nye boligeventyr for flere måneder siden, da de fik tilbuddet om at blive nye lejere i opgangen.

Parret, der begge arbejder i Aalborg centrum, drømte om at bo et sted, der både skilte sig ud fra mængden, men også gerne midt i byens hjerte. Ønsker som de nu har fået opfyldt i Østerågade.

“Vi elsker at bo her!” udbryder Rikke og Søren nærmest i kor, da de byder os indenfor i deres nye hjem.

Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv
Foto: Stine Kjølby Christensen
Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv
Foto: Stine Kjølby Christensen
Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv
Foto: Stine Kjølby Christensen

Det er tydeligt for enhver, at her er et par, der i den grad har fået alle deres boligdrømme opfyldt – og det helt uden at eje.

“Nogen vil måske mene, at det havde været mere fornuftigt at købe noget og renovere det på egen hånd. Men for os har det her projekt været helt perfekt.

Det har givet os en kæmpe frihed, at der er blevet sørget for alt uden merpris – og hvis vi en dag bliver nødt til at flytte, så kan vi opsige den, og så er man ude af dét,” siger Søren.

Rikke tilføjer med et grin: “Men det skal vi ikke! Det bliver i hvert fald med fødderne først så.”

Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv
Foto: Stine Kjølby Christensen
Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv
Foto: Stine Kjølby Christensen
Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv
Foto: Stine Kjølby Christensen

New York møder ridderborg

At Rikke og Søren meget tidligt i byggeprocessen blev klar over, at dette skulle være deres nye hjem, blev samtidig også deres vej til at være med til at skabe de ultimative rammer for lige præcis dem.

“På trods af, at det er en lejelejlighed, vi bor i, så har vi selv været med inde over hver eneste detalje under hele byggeprocessen,” fortæller Rikke Bannebjerg, der med sin mand Søren indtil for nylig boede på Sohngårdsholm Slottet.

“Vi kan nok godt lide at bo lidt specielt, men det har vi også fået lov til her. Selvfølgelig var der nogle elementer, som skulle være på en bestemt måde – men ellers har vi stort set fået fri leg til at ønske, hvad vi ville,” fortæller Rikke.

Eksempelvis er der i stuen blevet opbygget en rå og newyorkerinspireret murstensvæg, mens indgangen til rummet omkranses af en industriel glasdør.

Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv
Foto: Stine Kjølby Christensen

Køkkenet er valgt i en modig mørkegrå, og på badeværelset er der sjove detaljer, der giver én følelsen af at være i en ridderborg.

“Der er virkelig ikke gået på kompromis med noget. Vi har stået på forreste række til at opleve, hvordan der kun er blevet brugt de allerbedste materialer.

Selv hvis vi har foreslået noget billigere, blev det altid opgraderet til noget bedre. Det har virkelig været fantastisk,” fortæller Søren, og Rikke stemmer begejstret i:

“Ja, tænk, at man kan gå ind i en helt ny lejelejlighed, som man selv har været med til at designe!”

Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv
Foto: Stine Kjølby Christensen
Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv
Foto: Stine Kjølby Christensen

Har aldrig boet bedre

Som tidligere nævnt er det ikke kun lejligheden i sig selv, der kan gøre enhver boligsøgende blød i knæene.

Lige udenfor vinduerne finder du nemlig både Aalborgs smukke havnefront samt hele byens hjerte, Nytorv, der inden længe bliver omdannet til et attraktiv bytorv med minimal trafik og maksimal tanke for detaljen og det gode byliv.

Vil man gerne have et overblik over alle de muligheder, som ens nye bolig byder på, så har man som beboer også fri adgang City Tårnet (tårnets øverste etage), hvor der venter en 360 graders panorama-udsigt over hele midtbyen.

Flyt ind i historien: Unikke herskabslejligheder er indflytningsklare på Nytorv

Her glæder Rikke og Søren sig til engang at nyde et glas køligt hvidvin, mens byen summer, og sommersolen falder ned over Limfjordens blå bølger.

“Vi er begge to bymennesker, så for os er det helt ideelt, at vi bor lige midt i den. Vi kan gå på arbejde på fire minutter, og så er der jo heller ikke langt til byens restauranter, når sulten melder sig,” siger Søren med et smil.

“Kort sagt så har vi bare aldrig boet bedre. Alt går op i en højere enhed, så her regner vi med at blive længe,” slutter Rikke.

Drømmer du også om at få dine største boligønsker opfyldt i Østerågade, så kan de to af de sidste ledige lejligheder her og her.

Del artikel

Andre læser også