Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Øllets dag i Nordkraft: Smag mange forskellige øl for 25 kr.

Af Michael Qureshi

Elsker du øl, så bør du helt sikkert læse med videre.

På lørdag d. 7. september fejres Øllets dag. Siden 2003 har De Danske Ølentusiaster dedikeret den første lørdag i september til “Øllets dag”, hvis formål er at få fokus på øl og ølkultur og få hele landet til at syde med øl-aktiviteter.

Og for fjerde år i træk bliver det også markeret her i Aalborg, hvor Kedelhallen i Nordkraft på lørdag bliver forvandlet til en sandt øl-mekka fra klokken 10.00-15.00, når Øllets Dag skal fejres.

De Danske Ølentusiaster stiller en række stande op, hvor du kan smage øl fra en række lokale bryggerier og forhandlere af specialøl – eksempelvis Basement Beer Bar, Søgaards Bryghus, Løkken Bryghus, Thisted Bryghus, Hjort Beer og mange, mange flere.

Der er gratis smagsprøver, og omkring 30 stande i Nordkraft.

Sådan foregår det

Fælles for alle standene er, at de har en masse øl med, som du kan smage for kun 25 kr.

Det foregår ved, at du køber et glas ved indgangen, som du så kan fylde det med alverdens øl fra de mange udstillere.

Derudover svarer eksperterne i standene gerne på spørgsmål og deler ud af deres erfaring med fremstilling og nydelse af godt øl.

Du kan blandt andet høre om, hvordan øl kan indgå i madlavning, og hvad man kan drikke af godt øl til maden.

Du kan også købe øl med hjem.

Repræsentanter til Øllets Dag

Carlsberg Danmark
Basement Beer Bar
Ebeltoft Gårdbryggeri
Bang & Harbo – Håndbryg
Bugtens Bryghus
Bøgeskov Bryg
Løkken Bryghus
Munkebo
Nibe Bryghus
Nordic Brew
Rækker Mølle Bryghus
Søgaards Bryghus / Twoface Brewing
Tastyland
Thisted Bryghus
Fur Bryghus
Ugelris Gaardbryggeri
Hjort Beer
Aalborg Beerwalk / VisitAalborg
Humleplanten
London Pub & One Pint
Indslev / Ugly Duck
Frederikshavn Bryghus
Viborg Bryghus
Aalborg Haandbryggerlaug af 2004
Bøgedal Brew

Hvad: Øllets dag
Hvor: Kedelhallen i Nordkraft
Hvornår: Lørdag den 7. september 2019

Du finder mere info her.

Del artikel

Andre læser også