Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Øget interesse for selvforsvar: Kom til Kvindernes Kampidrætsdag i Aalborg

Af Stine Kjølby Christensen

I løbet af den sidste måned er det af mange årsager kommet fokus på kvinders tryghed – især i nattelivet.

Derfor er efterspørgslen på at starte til kampstort også øget betragteligt, hvilket falder godt sammen med, at DGI Kampidræt og Aalborg Selvforsvar & Jujitsu Klub den 13. marts inviterer til Åbent Hus i lokalerne på Skydebanevej.

Her kan du prøve kræfter med klubbens mange hold, før du (måske?) beslutter dig for, hvad der passer allerbedst til dig og dine behov.

Uanset om du er til sved på panden, mere mindful træning eller bare er nysgerrig på det der kampsport så må man kigge forbi – og gerne tage sin veninde, søster, mor eller datter med.

“Der er kommet øget fokus på selvforsvar for kvinder efter Mia-sagen, hvor en ung pige for nylig på tragisk vis blev taget op af en fremmed bil og brutalt myrdet.

Det hører heldigvis til sjældenhederne, men generelt er der kommet øget fokus, da pigerne søger ekstra tryghed i, at de kan sige fra og forsvare sig og derudover udstråle en selvsikkerhed, når de går på gaden,” forklarer Dorthe Dehn Jørgensen.

Hun fortsætter:

“Vold mod kvinder er anderledes end vold mod mænd, der er meget fysisk.

Det kan det også være mod kvinder, men der er ofte tale om chikane eller psykisk vold, hvor der skal sættes grænser – også i hverdagen.

Hos Aalborg Selvforsvar og Ju-jitsu klub har vi, udover de almindelige hold, også workshops kun for kvinder. Alle er velkomne uanset alder og niveau.

Vores åben hus til Kvindernes Kampidrætsdag er en kærkommen lejlighed til at se, hvad det kan.”

Programmet for dagen er som følger:

  • 12:00-12:40 ju jitsu, +13 (Stephan Schack)
  • 12:45-13:25 Brasiliansk Ju Jitsu, +16 (Camilla Hansen)
  • 13:30-14:10 Aikido, +18 (Carsten Lind Letort)
  • 14:15-14:55 Mor datter træning (5-15 år) (Iben Steensbæk Andersen)
  • 15:00-15:40 selvforsvar for kvinder, +15 (Anne-Marie Bunzel)

Der vil være kaffe, snacks og goodiebags så kig forbi til en hyggelig eftermiddag.

Du finder mere info lige her.

En af de særlige workshops for kvinder har klubben i øvrigt dagen inden det åbne hus,  den 12/3. Læs mere her. 

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien