Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store planer i hjertet af Aalborg: Nytorv får mere shopping- og caféliv

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Stine Kjølby Christensen
Foto: Stine Kjølby Christensen

Budolfi Plads bygger man på livet løs, Østerå er ved at blive udgravet, og inden for få år skal der laves en helt ny helhedsplan for området omkring området ved Sygehus Nord.

Forandringer er der nok af, og nu er der flere nyheder på vej i midtbyen.

Nytorv skal nemlig igennem store forandringer i de kommende år.

“Et enigt byråd vedtog i sin tid midtbyplanen, hvor vi har særligt fokus på bestemte områder i byen.

Der er blandt andet et stort fokus på området omkring Kennedy Plads og ikke mindst Nytorv, som skal indrettes bedre, end det er tilfældet i dag,” fortæller borgmester Thomas Kastrup-Larsen til MigogAalborg.

Han forsætter:

“Nytorv ser bare ikke særlig pæn ud i dag, og så er det et område med store udfordringer på grund af blandingen af mange gående, cyklister, busser og private biler.”

Et nyt byrum med caféer

Derfor skal Nytorv i fremtiden være et helt nyt byrum i Aalborg, hvor der er fokus på cyklister og handlende, og området bliver helt fri for busser og biler. Ja, næsten.

Den eneste undtagelse er Aalborgs helt egen “letbane,” de såkalte +Busser, som skal gøre transporttiden mellem Aalborg Vestby og det nye Sygehus i Øst, til en kort fornøjelse. Det kan du læse mere om her.

“Vi får en stor og stærk busforbindelse med +Busserne, og det giver en mulighed for at få lagt Nytorv om.

Området skal omdannes til et byområde, hvor der er fokus på caféliv og en mere rolig stemning, end man oplever den i dag,” forklarer Thomas-Kastrup Larsen.

“Vi er helt bevidste om, at det bliver en stor forandring for midtbyen, og der er mange mennesker, der bliver usikre på, hvor de nu skal stå af bussen.

Hvis man eksempelvis er vant til at tage Bus 11 eller Bus 14 til Nytorv, så kræver det selvfølgelig tilvænning – men vi tror dog på, at størstedelen bliver glade for i sidste ende.

+Busserne bliver jo et stort kvalitetsmæssigt løft i den kollektive trafik, og de vil blive langt nemmere at stige ind og ud af, end de traditionelle busser.”

Tæt dialog med alle parter

Borgmesteren lægger stor vægt på, at man i arbejdet med det “nye” Nytorv har haft en tæt dialog med både borgere og ikke mindst Aalborg Cityforening og Salling.

“Begge parter har givet udtryk for, at det er en supergod idé at omdanne Nytorv. Jeg føler mig overbevist om, at de kun bakker op om noget, som deres kunder også vil have.

De kan se, at det her vil trække flere kunder og flere mennesker til midtbyen.”

Omdannelsen af Nytorv til et helt nyt byområde i Aalborg starter allerede så småt i 2019, og det er en både stolt og forventningsfuld borgmester, som glæder sig til selv at benytte det nye byrum:

“Jeg tror, at det her et det helt rigtige for Nytorv. Det bliver et område, som både bliver levende i form af både cyklister og gående, men også et sted, hvor man eksempelvis kan slå sig ned og slappe af.”

Del artikel

Andre læser også