Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Nytårsbrag i Gigantium: Kom til Kato-koncert og ishockey-rivalopgør

Af Aske Bisgaard Pedersen

Traditionen tro byder de sene decemberdage på det årlige back-to-back rivalopgør på det isede underlag mellem Aalborg Pirates og Frederikshavn White Hawks.

Første af de to kampe er på hjemmebanen i Gigantium d. 29. december. Dagen efter drager Aalborg Pirates nordpå til andet opgør i Frederikshavn.

Kæmpe pre-party og rivalopgør for kun 100 kr.

Efter to år uden tilskuere på grund af corona, er det med stor stolthed, at direktør for Aalborg Pirates, Lars Laursen, igen kan invitere Aalborgs ishockeyentusiaster inden for til det, der bliver et større brag end nogensinde før:

“Det bliver årets største kamp. Vi spiller kl. 20, men holder forfest med Kato med gang i den, som alle med billet er inviteret med til.

Derefter går vi ind i hallen til et brag af en kamp foran 5.000 mennesker, hvor vi forhåbentlig banker Frederikshavn.”

Men man skal være hurtig, hvis man vil med til fest.

Der forventes hurtigt udsolgt

Der var senest tilskuere til det traditionsrige møde mellem de rivaliserende klubber i 2019, og der blev udsolgt. Det forventes at ske endnu hurtigere i år:

“Billetsalget er allerede godt i gang, og vi forventer udsolgt – særligt efter, at vores fans ikke kunne støtte holdet i 2021 og 2020.

Vi har jo kun 5.000 pladser, men jeg tror, vi kunne afsætte 10.000 billetter, hvis der havde været plads til det,” fortæller Lars Laursen.

Nytårsbrag i Gigantium: Kom til Kato-koncert og ishockey-rivalopgør
Arkivfoto Foto: Bluelinemedia.dk

Uanset om du er en dedikeret Pirates-fan, eller du godt kunne tænke dig at opleve den intense stemning, så er du garanteret en kæmpe fest både før og under kampen.

Du kan sikre dig din billet her.

Del artikel

Andre læser også