Nyt vigtigt pressemøde: Statsministeren indkalder til pressemøde 17.30

Skrevet af: Redaktionen

Statsminister Mette Frederiksen holdt pressemøde mandag kl. 17.30 – her fortalte hun, at der er lys for enden af tunnellen, og at man efter påske arbejder på at åbne Danmark forsigtigt op igen – læs mere her

Det sædvanlige pressemøde klokken 14 afholdes ikke mandag.

Det er med kort varsel blev aflyst.

I stedet er der indkaldt til et nyt klokken 17:30 om Covid-19 i Danmark.

Det oplyser Statsministeriet i en pressemeddelelse.

Det er præcis en uge siden, at Mette Frederiksen holdt sit sidste store pressemøde i Statsministeriet, hvor hun meddelte, at landet ville være lukket ned frem til og med 2. påskedag 13. april.

Søndag holdt Mette Frederiksen et såkaldt Doorstep-pressemøde, hvor hun orienterede pressen om et møde med øvrige statsledere med primær fokus på den økonomiske situation.

Men hidtil når Mette Frederiksen har indkaldt til pressemøde i Spejlsalen i Statsministeriet under Corona-krisen har det været med meget vigtige meddelelser for hele befolkningen.

11. marts var således dagen, hvor Mette Frederiksen meddelte, at Danmark stort set ville lukke ned.